Sløjfning af olietanke i Holstebro kommune
Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank
Anmeldelse af nye tanke og anmeldelse af opgravning eller sløjfning af olietanke skal ske gennem Byg og Miljø.
Du skal anvende Nem id for at logge på Byg og Miljø. Søg den aktuelle adresse frem – opret projekt – gå ind under vand, varme, energi, miljø og natur.
Tankejer eller bruger skal kende og følge reglerne for olietanke. Reglerne for olietanke er beskrevet i olietankbekendtgørelsen.
Hvis du ejer eller bruger en olietank, er det dit ansvar, at reglerne om olietanke bliver fulgt. Hvis din olietank er for gammel eller ikke opfylder lovens krav, dækker den lovpligtige olietankforsikring ikke. Du skal derfor vide, hvilken type olietank du har, og hvornår den er produceret. Hvis du etablerer eller tager en olietank ud af brug, skal du anmelde det til kommunen via Byg og Miljø.
Oplysninger om olietanke er registreret i Bygge- og Boligregistret
Erhvervs- og Byggestyrelsen har bestemt, at alle oplysninger om olietanke skal være digitale – blandt andet for at lette fremtidige ejendomshandler.
Det betyder at din(e) nuværende olietank(e) samt olietanke, der tidligere har været i brug på din matrikel, men ikke meldt sløjfet til kommunen, nu vil fremgå af BBR. Indlæsningen af tanke til BBR fra byggesagsarkivet er sket i perioden 2009 og 2011. Kommunen har ikke sendt en opdateret BBR-Ejermeddelelse ud i denne forbindelse.
Det er derfor en god idé, at du tjekker status på dine olietankoplysninger i kommunens BBR på www.OIS.dk. Hvis du her finder oplysninger om en olietank, som du ikke længere bruger, eller som er fjernet fra din matrikel, skal du selv melde den sløjfet.
Du kan finde din ejendoms byggesag i kommunens digitale byggesagsarkiv på hjemmesiden www.weblager.dk.
Kommunen har kun de informationer om din olietank, som der er indsendt til kommunen af ejer eller tidligere ejere af olietanken/ejendommen.
Hvis en olietank ikke længere skal bruges, skal olietanken enten fjernes eller sløjfes
Det er bedst at tømme og dernæst fjerne eller grave tanken op. Herved kan man som olietankejer sikre sig, at tanken ikke har forurenet jorden. Hvis der skulle være forurening efter spild eller utæthed, så vil olietankforsikringen dække eventuelle udgifter til undersøgelse og oprensning efter lovlige olietanke. En tømt olietank kan afleveres på genbrugspladsen eller alternativt bortskaffes til en jernhandler.
Hvis du ikke ønsker at opgrave en nedgravet olietank er det tilstrækkeligt, at gøre følgende:
Restindhold i tank og i rør skal tømmes helt og bortskaffes som farligt affald til genbrugspladsen.
Påfyldningsstuds og udluftning skal afmonteres (afblændes), så påfyldning ikke kan ske ved et uheld.
Afmeld olietanken til kommunen via Byg og Miljø. Vær præcis i din anmeldelse, så der ikke kan være tvivl om hvilken olietank har sløjfet.
Det kan være en god ide at fylde tanken med sand, hvis den ligger på et areal med kørsel. Dette for at sikre, der ikke sker et jordfald når/hvis tanken falder sammen. Dette er dog ikke et krav.
opgravning af olietank
Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.
utæt olietank og jordforurening
Utætte olietanke kan forurene jorden, og olien kan sive ned i grundvandet. Din olietank skal være typegodkendt, og den skal holde tæt.
Hvis du er i tvivl om din olietank er i orden, kan du kontakte en oliefyrstekniker. Han eller hun foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer.
Hvis man konstaterer eller har mistanke om at olietanken er utæt, eller hvis man konstaterer eller har mistanke om forurening omkring sin olietank, skal dette straks anmeldes til Teknisk Forvaltning og dit forsikringsselskab.
Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring, som dækker for oprensning af olieforurening. Du har automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Energi- og Olieforum, oliebranchens brancheorganisation, eller fra en leverandør, der får olie fra et af disse.
Du er dog ikke dækket, hvis din tank eller rør er ulovlige. I så fald må du selv betale for oprensningen.
Du kan få mere at vide om reglerne for oprydning af forurening fra en utæt olietank hos kommunen. Hos Drivkraft Danmark kan du få mere at vide om den fælles forsikring mod olieudslip.
Hvis der i forbindelse med påfyldning af en olietank sker et spild, er olieleverandøren eller ejeren af olietanken forpligtiget til straks at anmelde dette til Teknisk Forvaltning og sit forsikringsselskab.
Det anbefales nøje at overveje, om der kan være en olieforurening fra spild eller udsivning i forbindelse med tankens anvendelse. Der er en obligatorisk forsikringsordning for villaolietanke, der vil kunne dække en evt. forureningsoprydning, hvis forureningen opdages når tanken tages ud af brug.
Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank
Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.
Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.
Lokalisering af olietank
Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.
sløjfningsattest eller tankattest
Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.
Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.
Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.
Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).
Kontaktoplysninger
Teknik og Miljø
Natur og Miljø - Miljø
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf: 96117567
Email: virksomhedsmiljo@holstebro.dk
Vi dækker hele Danmark
Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?
Kontakt Fensmark Miljø ApS
Ring 71 77 99 77