Sløjfning af olietanke i Hørsholm kommune
Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank
I Hørsholm Kommune er der cirka 1100 aktive olietanke, hvoraf de fleste er villaolietanke under 6000 liter. Som ejer eller bruger af en olietank, er det dit ansvar at følge og kende reglerne for olietanke.
Du skal afmelde din olietank til kommunen, hvis den er for gammel eller er taget ud af drift.
Når du skal have en ny olietank, skal du anmelde det til kommunen 14 dage inden etableringen, uanset om den er overjordisk eller skal nedgraves.
Du anmelder olietanke via det blå selvbetjeningslink her på siden, der sender dig til siden bygogmiljoe.dk. Det er på denne side, du udfylder og sender din ansøgning til kommunen. På siden skal du logge ind med NemID og derefter starte et nyt projekt.
Forsikringen
Olieselskaberne sørger automatisk for forsikringen, idet der er indgået en aftale mellem olieselskaberne i Danmark og forsikringsselskabet Topdanmark. En olietank der ikke har overholdt sløjfningsterminen er ulovlig og dermed ikke dækket af forsikringen. Olietanke over 6.000 liter er heller ikke dækket af forsikringen.
Olietanke under 6000 liter har en begrænset levetid. Olietankens alder fremgår af mærkningsskiltet der er påmonteret tanken og af tankattesten, oplysninger om tanken der er sendt til Hørsholm Kommune, fremgår af kommunens digitale byggesagsarkiv.
Kommunen har som udgangspunkt ikke mulighed for at dispensere fra sløjfningsterminerne.
Ud over de fastsatte terminer skal en olietank der er taget varigt ud af brug, bl.a. ved udskiftning til naturgas, varmepumpe eller lignende, sløjfes.
Hvis en olietank ikke længere skal bruges, skal olietanken enten fjernes eller sløjfes.
Fjernelse af olietank
Det er bedst at tømme og dernæst fjerne eller grave tanken op. Herved kan man som olietankejer sikre sig, at tanken ikke har forurenet jorden. Hvis der skulle være forurening efter spild eller utæthed, så vil olietankforsikringen dække eventuelle udgifter til undersøgelse og oprensning efter lovlige olietanke. Forsikringen vil ellers udløbe og dækker dermed ikke, hvis der senere konstateres forurening.
Alternativt kan man sløjfe olietanken. Det gøres således:
Restindhold i tank og i rør skal tømmes helt
Det vil være en god ide at fylde tanken med sand, hvis den ligger på et areal med kørsel
Påfyldningsstuds og udluftning skal afmonteres
Tanken skal afblændes, så påfyldning ikke kan ske ved et uheld
opgravning af olietank
Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.
utæt olietank og jordforurening
Hvis uheldet er ude
Ved olieforurening eller spild skal grundejeren straks kontakte både Topdanmark og kommunen. Herefter meddeler kommunen et påbud efter jordforureningslovens § 48, og forsikringsselskabet sørger for, at oprensningen bliver igangsat af et rådgivende firma. Forsikringen dækker de udgifter, der medgår til at følge kommunens påbud. For hver skade er der dog en selvrisiko for tankejeren på 2.000 kr.
Jo ældre olietanken er, desto større er risikoen for olieudslip og dermed forurening. Derfor er der fastsat regler for, hvornår forskellige tanke skal tages ud af drift.
Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank
Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.
Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.
Lokalisering af olietank
Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.
sløjfningsattest eller tankattest
Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.
Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.
Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.
Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).
Kontaktoplysninger
Hørsholm kommune
Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm
Tlf: 48 49 00 00
Vi dækker hele Danmark
Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?
Kontakt Fensmark Miljø ApS
Ring 71 77 99 77