Sløjfning af olietanke i Randers kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Når en olietank tages ud af brug eller har overskredet sløjfningsterminen skal den sløjfes. Sløjfningen skal anmeldes til kommunen. Det samme gælder, når du graver en nedgravet olietank op - også hvis den er afblændet/ sandfyldt. Anmeldelsen foretages ved at indsende en "Erklæring om sløjfning af olietank". Anmeldelsen skal indsendes senest 4 uger efter sløjfningen.

Din olietank kan blive for gammel
Der er fastsat sløjfningsterminer for tanke, som kan rumme mindre end 6.000 liter olie. Sløjfningsterminen udgør tidspunktet for, hvornår tanken senest skal være taget ud af drift. Tankens levetid afhænger af dens alder og type. Det er ejers ansvar at sikre, at olietanke sløjfes indenfor de gældende sløjfningsterminer.

Inden selve sløjfningen skal du sikre, at evt. restindhold af olie i tank og rør er fjernet.

Hvis du vælger at lade tanken ligge/stå, skal sløjfningen efter tanken er tømt for olie udføres ved, at påfyldningsstudsen og evt. udluftningsrør afmonteres, og tanken afblændes (lukkes), så påfyldning af olie ikke kan finde sted.

Vi anbefaler, at man lader professionelle udføre arbejdet for at sikre, at tanken og tilhørende rørsystemer tømmes korrekt samt at tanken efterfølgende bliver afblændet efter gældende lovgivning.

For at få tømt, afblændet eller opgravet din olietank kan du henvende dig til eksempelvis: kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke, autoriserede VVS installatører, smedemestre og oliefyrsmontører, eller entreprenører.

NB! Tømte olietanke kan afleveres på kommunens genbrugspladser eller ved henvendelse til én af områdets produkthandlere.

opgravning af olietank

Særligt for sløjfningen af nedgravede olietanke
Skal din nedgravede tank sløjfes, anbefaler Randers Kommune, at tanken graves op. Her skal både tank og rørforbindelser graves op og fjernes fra ejendommen. I forbindelse med fjernelse af tanken fra ejendommen skal man sikre, at der ikke sker spild på jorden.

Hvis den nedgravede tank ligger på et areal, hvor færdsel med tunge køretøjer finder sted eller tæt på bygninger, og du ikke ønsker at grave den op, anbefaler kommunen at tanken sandfyldes eller på anden måde sikres mod sammenstyrtning.

Bemærk!
Brugte nedgravede olietanke under 6000 liter ikke må nedlægges på ny. Nedgravede tanke under 6.000 l må ikke flyttes, medmindre det sker med henblik på sløjfning ved opgravning og efterfølgende aflevering til produkthandler.

males-2142892_640-greenish

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

utæt olietank og jordforurening

Hvad kan jeg gøre for at forebygge uheld fra min olietank?
Du kan selv gøre flg.:

Hold øje med dit olieforbrug. Hvis forbruget pludselig stiger kan det skyldes, at der er gået hul på tanken eller på rørforbindelserne til oliefyret.
Undgå spild i forbindelse med tankning.
En overjordisk ståltank må aldrig sættes direkte på jorden.
Fjern jævnligt skidt og snavs under tanken, så du nemt kan observere, om tanken er utæt.
Det vil være fornuftigt at få din oliefyrsmontør til at vurdere tilstanden af dit anlæg. Oliefyrsmontøren vil også kunne rådgive dig om hvordan du bedst kan undgå en forurening.

Forsikringsordningen for villaolietanke
Olietanke under 6.000 liter, hvor 50 procent eller mere af det areal, der opvarmes med olie fra den pågældende olietank, anvendes til beboelse, er omfattet af en forsikringsordning.

Hvis der ved sløjfningen konstateres tegn på forurening skal Randers Kommune straks kontaktes.
Du kan læse mere om forsikringsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside og Topdanmarks hjemmeside.

Akut forurening
Enhver, der forårsager forurening af jord og vand (herunder kloak) eller konstaterer en forurening, skal hurtigst muligt underrette Miljø og Teknik, i åbningstiden på tlf. 89 15 15 15.

Kræves en omgående indsats for at modvirke forurening af omgivende miljø, skal alarmcentralen underrettes på tlf. 112.

Kontaktoplysninger

Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers C

Tlf: 89 15 15 15

Email: randers.kommune@randers.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Randers kommune

Jeg har brug for en sløjfningsattest til køber.

Hej. I forbindelse med salget af mit hus i Randers har jeg brug for en sløjfningsattest til køber. Jeg vil derfor gerne høre, om I kan give et tilbud eller prisoverslag på dette. Tanken er på ca. 1000-1500 liter og ligger cirka en meter under jorden i min indkørsel. Den er blevet undersøgt, og der…

Tilbud eller prisoverslag på en sløjfningsattest.

I forbindelse med salget af mit hus i Randers har jeg brug for en sløjfningsattest til køber. Jeg vil derfor gerne høre, om I kan give et tilbud eller prisoverslag på dette. Tanken er på ca. 1000-1500 liter og ligger cirka en meter under jorden i min indkørsel. Den er blevet undersøgt, og der er…

Ny sløjfning og jordbundsprøver evt. opgravning.

Vil gerne ringes op angående olietank, ny sløjfning og jordbundsprøver evt opgravning. Venlig hilsen Camilla, Randers

Bundsuge og fjerne en 1200 liter stål olietank.

Hvad vil det koste at bundsuge og fjerne en 1200 liter stål olietank. Venlig hilsen Lars, Randers

Pris for vurdering af om tank er afblændet.

Vedr. Manglende sløjfningsattest ved huskøb. Pris for vurdering af om tank er afblændet/sløjfet. Udarbejdelse af dokumentation for sløjfning eller afblænding af olietank beliggende i kælder. Adgang via trappe fra stor lem i køkkengulv. Ikke bare en inspektionslem. Lofthøjde kælder ca. 195. Ingen adgang udefra. Tanken er taget ud i brug inden sælger flyttede ind 2012.…

Hvad er forventelig pris på en ny sløjfningsattest?

Hej. Hvad er forventelig pris på en ny sløjfningsattest? Vi har en nedgravet olietank i indkørslen. Huset er ved at blive solgt, og jeg er er ret sikker på køber ønsker den udført, da han har boligadvokat på. Venlig hilsen Martin, Haslund

Efterspørger et tilbud på eventuel søgning efter tanken.

Til Fensmark. I ovenstående bo sættes afdødes ejendom til salg. Der ligger en olietank på ejendommen, og vi efterspørger derfor tilbud på eventuelle løsninger for olietanken, idet mægler har foreslået at den tilses og registreres korrekt. Vi skal høre jer til mulighederne – eventuelt fordele og ulemper – herunder henholdsvis ved 1) påfyldning med sand,…

Jordprøver ved olietank ifm. huskøb.

Jordprøver ved olietank ifm. huskøb. Venlig hilsen Dorthe, Randers

Hvad koster det at gensløjfe en olietank?

Har sat min villa til salg, hvor der ligger en olietank. Man kan se studs og der virker til, at være let adgang til olietanken. Jeg vil gerne have en pris på, hvad det koster at afblænde denne. Venlig hilsen Pia, Randers

Vi skal have sløjfet en olietank fra 1990.

Vi skal have sløjfet en olietank fra 1990. Hvis den kan, må den gerne bare blive liggende hvor den er efter sløjfning. Venlig hilsen Jakob, Randers