Sløjfning af olietanke i Rudersdal kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

En tanks levetid fastsættes ud fra dens fabrikationsår, som dokumenteres med tankattesten, der følger med fra producenten.

Olietanke har en levetid på 20-50 år afhængig af type. En nedgravet tank, der tages varigt ud af brug, skal afblændes eller graves op. En overjordisk tank skal fjernes.

Hvis du er i tvivl, om du har dokumentation for type og fabrikationsår på din olietank, kan du spørge din skorstensfejer eller oliefyrstekniker til råds.

barrel-on-arm-green

utæt olietank og jordforurening

Har du en ældre olietank (20-50 år gammel), skal du være opmærksom på, at den risikerer at forurene jord og grundvand.
Du har det fulde ansvar for, at der ikke kan ske olieforurening af omgivelserne, og at olietanken er lovlig.

Lovlige tanke er automatisk forsikrede i Topdanmarks Olieforureningsforsikring mod evt. forurening fra tanken.

Forsikringen ophører seks måneder, efter olietanken er taget ud af brug.

opgravning af olietank

Vi skal syne tank og udgravning, inden udgravningen fyldes, og tanken fjernes.
Du skal afmelde tanken hos Rudersdal Kommune ved at udfylde et skema. Skemaet skal underskrives af enten ejendommens ejer eller den ansvarlige for olietankens opgravning. Skemaet sendes til Teknik og Miljø, tom@rudersdal.dk.
Bemærk: Hvis du vælger at få tanken gravet op, er du omfattet af en forsikring, som dækker villaolietanke, hvis der vises sig forurening ved opgravningen. I disse tilfælde vil forsikringen dække udgifterne til oprensning. Muligheden gælder op til seks måneder, efter at du har stoppet anvendelsen af tanken / fyret.
Du skal informere os om din fremtidige opvarmningsform

Hvis olietanken skal blændes af
Tanken skal bundsuges for olierester til maks. 1 cm.
Vi skal syne tanken, inden den proppes af. Syn kan tidligst ske 24 timer, efter tanken er bundsuget. Brug skemaet til at bestille syn hos Rudersdal Kommune.
Påfyldningsstuds på tanken skal afproppes med en slutmuffe under terræn. Et autoriseret VVS-firma skal udføre arbejdet.
Eventuel brønd omkring påfyldning skal fjernes.
Udluftning skal fjernes og have slutmuffe under terræn.
Olietanke i kørselsarealer eller tæt ved bør enten sandfyldes eller opgraves.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Sådan sløjfer du en olietank, der er placeret over jorden
Ønsker du at sløjfe en olietank, der er placeret i eller uden for dit hus, skal den enten fjernes eller blændes af. De fleste vælger at fjerne tanken, og normalt er det et VVS-firma, der udfører arbejdet.

Bliver tanken stående, skal den tømmes og blændes af.

Hvis tanken fjernes
Tanken skal tømmes og renses, inden den fjernes.
Tanken skal afleveres på en godkendt modtagestation.
Du skal afmelde tanken hos Rudersdal Kommune ved at udfylde et skema, der skal underskrives af enten ejendommens ejer eller den ansvarlige for olietankens opgravning. Skemaet sendes til Teknik og Miljø, tom@rudersdal.dk
Du skal informere os om din fremtidige opvarmningsform.

Hvis tanken bliver stående
Tanken skal bundsuges for olierester til maks. 1 cm.
Tanken skal synes af Natur, Park og Miljø, inden den proppes af. Syn kan tidligst ske 24 timer, efter tanken er bundsuget.
Afpropning af påfyldningsstuds med slutmuffe.

Afmontering af rørføring
Du skal afmelde tanken hos Rudersdal Kommune ved at udfylde et skema, der skal underskrives af enten ejendommens ejer eller den ansvarlige for olietankens opgravning. Skemaet sendes til Teknik og Miljø, tom@rudersdal.dk
Du skal informere os om din fremtidige opvarmningsform.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

Kontaktoplysninger

Teknik og Miljø - Natur, Park og Miljø
Øverødvej 2
2840 Holte

Tlf: 46 11 24 00

Email: tom@rudersdal.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Rudersdal kommune

Genafblændingsattest af olietank.

Hej. I forbindelse med en hushandel skal vi bruger en genafblændingsattest af olietank. Kan I give en pris på dette? Venlig hilsen Jeanette, Holte

Tilbud på at få gravet en olietank op.

Vi vil gerne have tilbud på, at få gravet en olietank op i vores indkørsel. Tanken er fra 1983, afblændet og sløjfet i 2011. Venlig hilsen Mette og Christian, Rudersdal

Skriver vedr. tilbud på nedgravet olietank.

Skriver vedr. tilbud på nedgravet olietank. Ståltank nedgravet foran hus – se venligst attest vedhæftet. Venlig hilsen Ida, Birkerød

Vi skal bruge en sløjfningsattest.

Vi har underskrevet en købsaftale, men købsrådgiver beder om sløjfningsattest. Hvor hurtigt kan I komme? Venlig hilsen Lars, Holte

Opgravning af 4000 liter olietank.

Vi har købt et hus, hvor der ligger en stor gammel sløjfet olietank på 4000 liter. Vi ønsker tilbud på, at få tanken opgravet og bortskaffet samt foretagelse af jordprøver. Venlig hilsen Peter, Rudersdal 

Forureningsprøver omkring tanken inkl. ca. tidshorisont.

Hej Fensmark. Har vi en aktiv olietank i jorden (skal sløjes i 2027). Jeg vil godt bede om et tilbud på forureningsprøver omkring tanken inkl. ca. tidshorisont. Og i et særskilt tilbud, må i også godt sende mig en pris på opgravning og retablering. Venlig hilsen Nikolaj, Holte

Hvad er prisen for opgravning og bortskaffelse af olietank?

Hej. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad prisen er for opgravning og bortskaffelse af en olietank er. Venlig hilsen Hans, Rudersdal

Forureningsundersøgelse af en ubebygget grund.

Hun snakkede om en forureningsundersøgelse af en ubebygget grund. Hun siger, at de kun har ca. 2 uger. Venlig hilsen Arne, Rudersdal

Jordbundsprøve til brug for at vurdere grundens bæredygtighed.

En jordbundsprøve til brug for at vurdere grundens bæredygtighed og i hvilket omfang det er nødvendigt at ekstrapilotere. Venlig hilsen Sofie, Vedbæk

Pris på en miljøskanning.

Hej. Vi har købt en grund. Hertil kræver det at vi indenfor 2 uger kan forelægge svar på jordbundsprøver. Helt præcis eftersøger vi: En jordbundsprøve til brug for at vurdere grundens bæredygtighed og i hvilket omfang det er nødvendigt at ekstrapilotere. Vi skal I bede om at de udvælger nogle punkter eventuelt med input fra…