Der ønskes tilbud på opgravning og bortskaffelse af olietank.

Fensmark Service Miljø ApS. Der ønskes tilbud på opgravning og bortskaffelse af olietank. Olietanken er af “polyesterbeklædt stål”, størrelse 2500 liter, årgang 1974, sløjfet/afblændet år 2013. Den er nedgravet foran husets gavl, ud mod offentlig vej, hvorfra der er rimelig gode adgangsforhold. Der skal ikke tages hensyn til eksisterende have/belægning, idet det hele skal graves op alligevel i forbindelse med etablering af ny indkørsel senere. Det, der skal tages hensyn til, er gas- og elinstallationer placeret ved husets gavl og jeg er ikke bekendt med de nærmere tekniske detaljer herom, herunder linjeføring af rør og nedgravede kabler mm. Der er vedhæftet tre dokumenter omhandlende olietanken og to fotos af husets gavl taget fra vejen. Bare sig til, såfremt kloakmesteren/entreprenøren har brug for yderligere dokumentation, ellers går jeg ud fra det meste kan hentes via offentlige byggesagsarkiver. Jeg ser frem til at høre fra Jer.

Venlig hilsen

Alexander, Virum

Andre har spurgt om:

Tilbud på at finde tanken og undersøge om den er afblændet korrekt.

Jeg har en nedgravet olietank på 6000 liter, som ifølge BBR er afblændet i 2018. Vi ved ikke hvor tanken er placeret, og vi har ingen attest på selve afblændingen. Jeg skal bede om tilbud på, at finde tanken og undersøge om den er afblændet korrekt. Venlig hilsen Christian, Aarhus

Tømning og rengøring af olietank.

Kan jeg få et tilbud på tømning og rengøring af min nedgravet olietank? Venlig hilsen Kim, Assens

Attestere at olietank er gensløjfet.

Vi har en nedgravet olietank, som blev tømt for flere år siden. Vi troede at ham der gjorde det sløjfede den, som man skal. Men det er vist ikke sket. Kan I gøre det og attestere, at den er ok? Venlig hilsen Mikkel, København

Lokalisering og gensløjfning af olietank.

Jeg vil gerne have et tilbud på lokalisering og gensløjfning af en olietank. Vi skal sælge vores hus. Venlig hilsen Sofie, København

Tilbud på at få olietank opgravet og fjernet.

I har i 2023 lavet en gensløjfning af min olietank. Jeg vil gerne bede om et tilbud på, at få den opgravet og fjernet. Venlig hilsen Anders, Skanderborg

Tilbud på hvad det vil koste at få olietanken tømt.

Kan I lave et tilbud på hvad det vil koste at få olietanken tømt og gensløjfet? Venlig hilsen Nanna, Korsør

Vi skal bruge et tilbud på gensløjfning af tanken.

Hej med jer. Vi skal til at sælge denne bolig, hvor der er en allerede sløjfet olietank fra 80erne. Vi skal bruge et tilbud på gensløjfning af tanken. Sælger ved hvor tanken er placeret. Kan I hjælpe med det? Venlig hilsen Bjarke, Dragør

Tanken skal suges og udluftning proppes af.

Hej Fensmark Miljø. Kunde har en gammel jordtank som er proppet af, men ingen dokumentation. Tanken skal suges og udluftning proppes af, samt afmelding til kommune. Venlig hilsen Carsten, Vordingborg

Tilbud på gensløjfning af tanken.

Hej. Korrekt, det er den fra 1959. Det var en fejl med de 6000l, det er 1500l. Skal gensløjfnings delen af tilbuddet revurderes da tanken er mindre? Venlig hilsen Christian, Næstved

Tanken er blændet af men det står ikke på BBR.

Jeg er i gang med at sælge mit hus, hvor der ligger en olietank. Tanken er blændet af, men det står ikke på BBR. Kan i hjælpe? Venlig hilsen Ole, Horsens

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse