Har vi en olietank, og er den evt. afblændet?

Forespørgsel:
Kære Fensmark

Vi har måske/måske ikke en olietank ligger på vores grund. Vi har plantegningen for hvor den skal være placeret, men vi ved ikke om den er fjernet eller ej. I 1992 blev der installeret en ovenjordisk-tank (som er fjernet ifm. konvertering til gas), men byg og miljø har ingen optegnelse af om den gamle olietank er gravet op og fjernet, eller er aflændet. Der løber måske et strømkabel, fiber-net kabel over placeringen. I den anledning kunne vi derfor godt tænke os et tilbud på: Afklaring om olietanken fortsat ligger nedgravet, og hvis ja, om den er afblændet korrekt mv. Er det noget i kan hjælpe os med?

Det haster ikke, hvis det kan kombineres med andet arbejde i har i området, tænker jeg det er optimalt ift. transport mv.

Venligst

Kenneth, Kastrup

Andre har spurgt om:

Tilbud på fjernelse af afblændet olietank.

Vi har på BBR registreret en afblændet olietank. Vi vil gerne have et tilbud på hvad det vil koste at få den fjernet. Venlig hilsen Camilla, København

Olitank skal opgraves og køres væk.

Jeg overvejer pt. At købe et hus, men der er en nedgravet olietank på 2500 liter og blevet taget ud af drift i 1988. Hvad vil det koste at få gravet den op og få den kørt væk. Opgaven skal udføres i Kastrup. Huset skal efterfølgende nedrives. Venlig hilsen Shan, København

Vi skal have sløjfet vores olietank.

Vi overvejer at udskifte vores oliefyr med en luft/vand varmepumpe. I den forbindelse skal vi have sløjfet vores olietank. Huset er bygget i 2003 og olietanken har samme alder. Hvad kan sådan en opgave koste? Venlig hilsen Axel, Roskilde

Pris for bundsugning og fjernelse af olietank.

Vil spørge om et uforpligtende tilbud på følgende på vores ejendom. En enkeltvægget olietank på 1200 liter placeret indendørs i stueplan i fyrrum (vil skulle opskæres for at kunne fjernes). – hvad vil det koste, at bundsuge og afproppe tanken?– hvad vil det koste, at bundsuge og fjerne tanken? Venlig hilsen Karin, Tureby

Hvad vil det koste at få renset min olietank?

Hej. Skal have renset min olietank. Hvad kan det koste? Venlig hilsen Kenneth, Havndal

Hvad vil det koste at få bundsuget og sløjfet olietank?

Sløjfning af nedgravet olietank, som formentlig er en 6.000 liter tank. Tanken har tidligere været anvendt til fuel el. lign, som brændsel til drivhus. Der er umiddelbart en grødet bundrest tilbage i tanken. Hvad koster det at få bundsuget tanken og enten afproppet den eller få den fyldt med sand. Venlig hilsen Lenette, Eskebjerg

Fritstående 1200 liter olietank ønskes fjernet.

Fritstående 1200 liter olietank ønskes fjernet i Smørum. Hvad ville dette koste? Venlig hilsen Nicolai, Smørum

Afblænding af 2500 liter ståltank.

Hej, jeg ønsker tilbud på afblænding af olietank, det er en 2500 liter ståltank beklædt med glasfiberarmeret polyester. Mener ikke der kan være meget tilbage i den. Tanken er let tilgængelig. Venlig hilsen Jette, Askeby

Afblændet olietank ønskes opgravet og fjernet.

Min gamle olietank blev tømt og afblændet i 2002. Nu ønsker vi den opgravet og fjernet i forbindelse med en planlagt tilbygning. Jodbundsundersøgelse under tank bør udføres inden opfyldning, hvis nødvendigt. Venlig hilsen Christian, Værløse

Jeg ønsker tilbud på fjernelse af 1200 liter plasttank.

Jeg har en 1200 liter plasttank som jeg ønsker tilbud på fjernelse af. Den står frit i et skur. Prisen skal være både med og uden oplysninger til kommunen. Venlig hilsen Rikke, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse