Jeg ønsker et tilbud på en opgravning og bortskaffelse af en olietank.
Forespørgsel:
I forbindelse med salg af vores hus, er køber blevet bekymret for hvorvidt en afblændingsattest fra 1977 på en nedgravet 2500 liter fyringsolie tank, er tilstrækkelig sikring mod fremtidige problemer. Jeg ønsker derfor et tilbud på en opgravning og bortskaffelse af en denne tank. Placeringer er håndtegnet på en plantegning men kendes ikke med 100% nøjagtighed. Tanken er nedgravet i græsplæne uden fliser eller andet ovenpå.
Maskiner med en max bredde på 1,6 m kan få adgang til tankens placering, og der skal regnes med ca. 25 m køreplader for at beskytte have og fliser.
Det vil være muligt at nå tanken med kran over hæk. Afstand 8-10 m.
Plantegning, tankplaceringsskitse og afblændingsattest kan eftersendes såfremt det ønskes. Da vi som sagt befinder os midt i et hussalg er tiden en vigtig faktor, både med hensyn til et tilbud; men også den egentlige udførsel af arbejdet. På jeres hjemmeside nævner I at alle husejere er omfattet af en lovpligtig forsikring. Er det en national forsikring, eller skal det være en del af den enkelte husejers husforsikring? Skulle det viser sig at der mod forventning ikke har været foretaget en ordentlig sløjfning i 1977, og der er sket udsivning og forurening, hvordan håndteres det i forhold til jeres tilbud?
Med venlig hilsen
Keld, Brønshøj
Andre har spurgt om:
Et tilbud på tømning af olietank.
Jeg har brug for at få et tilbud på tømning af olietank. Venlig hilsen Arvid, Frederikssund
Dokumentation på at gammel olietank er fjernet.
Køber ønsker dokumentation på at gammel olietank er fjernet. Kan I hjælpe med en screening? Hvad er prisen? Venlig hilsen Steffen, Holbæk
Opgravning samt fjernelse af en olietank i vores have.
Hej. Vi vil gerne have et tilbud på opgravning samt fjernelse af en olietank i vores have. Eventuelt, hvis muligt, med en jordundersøgelse og afmelding hos kommunen. Tanken er ca. 2500 liter stor og fra 1976. Den blev tidligere spulet i 2002. Venlig hilsen Mateusz, København
Forespørgsel på pris for lokalisering af olietank.
Forespørgsel på pris for lokalisering af olietank. Venlig hilsen Bodil, København
Eftersøgning af olietank samt jordprøve for forurening.
Pris på eftersøgning af olietank samt jordprøve for forurening. Venlig hilsen Lotte, Sønderborg
Frakoblet olietank ønskes fjernet.
Hej. Jeg har en olietank i rigtig fint stand. Jeg tror den er fra 2006 eller deromkring, og den står i redskabsskuret. Nu er jeg skiftet til varmepumper, så olietanken vil jeg gerne af med. Olietanken er frakoblet og oliefyret er allerede væk. Hvad skal jeg cirka regne med at det koster? På forhånd tak…
Vi skal hurtigst muligt have gensløjfet en olietank.
Vi skal hurtigst muligt have gensløjfet en olietank. Venlig hilsen Charlotte, Albertslund
Tilbud på gensløjfningsattest og jordbundsprøver.
Jeg skal bruge et tilbud på gensløjfningsattest af en olietank inklusiv 2 jordbundsprøver og evt. en ekstra fra tanken, hvis den mod forventning er sandfyldt. Venlig hilsen Jan, Hillerød
Tilbud på gensløjfning af olietank.
Vi er ved at sælge vores hus, som vi købte i 1988. Vi vil derfor gerne have et tilbud på gensløjfning af en nedgravet 2500 liters tank, som blev afblændet i 1983. Venlig hilsen Carl, Aabenraa
Forureningsundersøgelse ved olietank.
Vi skal have lavet en forureningsundersøgelse omkring vores olietank. Tanja, Køge