Jordprøve der viser om der er olieforurening.

Min søn og svigerdatter er ved at købe et hus i Rødovre. Der ligger selvfølgelig en olietank som ved stort set alle huse i området. På BBR står der at den er afblændet, men når jeg kikker alle dokumenter efter på weblager.dk, så findes der ikke nogen attest for afblænding. Kommunen skrev i 1985 (Huset er fra 1963, tanken fra 1964) at den skulle afblændes, men intet svar fra ejer. I 1988 ringer kommunen til den nye ejer, der svarer ” at det ved han intet om, men han forventer da den er afblændet”. Det tager kommunen som svar på at det er den og melder det til BBR. Derfor er min søn lidt nervøs for hvad der ligger der nede og vil ved overtagelse have gravet den op. Men inden han køber vil han gerne have en jordprøve, der viser om der er olieforurening. Hvad vil en sådan prøve koste? Og hvis den prøve viser at der ikke er olieforurening, vil det så gøre at der ikke skal tages jordprøve igen efter tanken er fjernet? Det er i området i Rødovre, og jeg ved ikke hvilken type tank det er. På forhånd tak

Venlig hilsen

Torben, Rødovre

Andre har spurgt om:

Hvad vil det koste at få den gravet op?

Vi har en nedgravet olietank fra 1969, som blev sløjfet i 1989. Vi købte selv huset i 1992, og er først blevet opmærksomme på tanken for nylig. Jeg er ikke helt sikker på beliggenheden. Hvad vil det koste at få den gravet op? Venlig hilsen Henning, Horsens

Jordprøver og senere en evt. fjernelse af tanken.

Jeg er i gang med et huskøb, og der er en nedgravet og (tilsyneladende – med lidt mangelfuld dokumentation) sløjfet og afblændet olietank, som vi har bedt sælger godkende miljøtests omkring for at sikre, at der ikke er olieforurenet. Det afventer vi pt deres ja til, hvorefter vi håber at entrere jer til opgaven. Mit spørgsmål relaterer…

Eftersøgning og attest af nedgravet olietank.

Jeg talte i dag med en af jer, ang. vi har fået ejendommen til salg, hvor der er en nedgravet olietank som skulle være afblændet, oplyst via BBR. Vi ønsker I kommer ud og eftersøger hvor tanken er, da nuværende ejer ikke har kendskab til placeringen, samt at I udarbejder en gensløjfningsattest på den nedgravet…

Vi skal have fundet en olietank.

På vores ejendom findes der en olietank, som vi ikke ved hvor er placeret. Kan i hjælpe os med at finde den? Venlig hilsen Nico, Aabenraa

Vi ville gerne bede om en afblændingsattest.

I forbindelse med salg af vores hus ønsker vi en afblændingsattest. Jeg er desuden usikker på, hvor på grunden den er. Venlig hilsen Jan, Kolding

Gensløjfningsattest af nedgravet olietank.

Gensløjfningsattest af nedgravet olietank. Venlig hilsen Martin, Vanløse

Lokalisering af tanken, samt evt. efterfølgende afblænding.

Jfr. BBR forefindes en afblændet olietank på ovennævnte ejendom. Det er et dødsbo og arvingene har ingen oplysninger omkring tanken, men tror måske den er gravet op. Idet hele haveanlægget er omlagt ved deres mors køb af ejendommen i 2008. Der imødeses tilbud på lokalisering af tanken, samt evt. efterfølgende afblænding, såfremt der forefindes en…

Lokalisering af olietank registreret på BBR.

Lokalisering af olietank registreret på BBR. Venlig hilsen Betina, København

Tømning af 2500 liter jordtank.

Ønsker tilbud på tømning af 2500 liter jordtank i min indkørsel, og fyldning med sand mv. Venlig hilsen Kathrine, Frederikssund

Undersøgt om jeg har en nedgravet olietank.

Jeg vil gerne have undersøgt om jeg har en nedgravet olietank. Venlig hilsen Tim, Glostrup

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse