Jordprøve der viser om der er olieforurening.

Min søn og svigerdatter er ved at købe et hus i Rødovre. Der ligger selvfølgelig en olietank som ved stort set alle huse i området. På BBR står der at den er afblændet, men når jeg kikker alle dokumenter efter på weblager.dk, så findes der ikke nogen attest for afblænding. Kommunen skrev i 1985 (Huset er fra 1963, tanken fra 1964) at den skulle afblændes, men intet svar fra ejer. I 1988 ringer kommunen til den nye ejer, der svarer ” at det ved han intet om, men han forventer da den er afblændet”. Det tager kommunen som svar på at det er den og melder det til BBR. Derfor er min søn lidt nervøs for hvad der ligger der nede og vil ved overtagelse have gravet den op. Men inden han køber vil han gerne have en jordprøve, der viser om der er olieforurening. Hvad vil en sådan prøve koste? Og hvis den prøve viser at der ikke er olieforurening, vil det så gøre at der ikke skal tages jordprøve igen efter tanken er fjernet? Det er i området i Rødovre, og jeg ved ikke hvilken type tank det er. På forhånd tak

Venlig hilsen

Torben, Rødovre

Andre har spurgt om:

Anbefalet at få kontrolleret gammel olietank.

Vi skal sælge hus og er blevet anbefalet at få kontrolleret gammel olietank. Den har kun været i bruge frem til 1970 (huset er fra 1958) Der står i OIS at den er tømt og afblændet, men da det er fra 1970 tror  nuværende advokater ikke rigtigt på det. Vi ved ikke præcist hvor på…

Vi skal have sløjfet en olietank fra 1990.

Vi skal have sløjfet en olietank fra 1990. Kommer aldrig i brug igen. Hvis den kan, må den gerne bare blive liggende hvor den er efter sløjfning. Venlig hilsen Jakob, Randers

Jeg skal have sløjfet en fritstående olietank.

Jeg skal have sløjfet en fritstående olietank som står i vores fyrrum. Det er en 1200 liter tank og den er stort set tom for olie. Jeg ønsker et tilbud på dette incl. moms. På forhånd tak. Venlig hilsen Rikke, Odense

Indhente tilbud på gensløjfning af nedgravet olietank.

Hej. Vi har fået en ejendom til salg hos os skal og i den forbindelse indhente tilbud på gensløjfning af nedgravet olietank. Har I mulighed for at være behjælpelige med et tilbud herpå? Da der er tale om et dødsbo, er vi blevet bedt om at stå for indhentning af tilbuddet, så sælger skal ikke…

Pris på en miljøskanning.

Hej. Vi har købt en grund. Hertil kræver det at vi indenfor 2 uger kan forelægge svar på jordbundsprøver. Helt præcis eftersøger vi: En jordbundsprøve til brug for at vurdere grundens bæredygtighed og i hvilket omfang det er nødvendigt at ekstrapilotere. Vi skal I bede om at de udvælger nogle punkter eventuelt med input fra…

Indhentelse af sløjfningsattest/gensløjfningsattest.

Hej. Vi har ovennævnte ejendom til salg, hvor vi har fået besked fra bobestyrer, at vi kan iværksætte indhentelse af sløjfningsattest/gensløjfningsattest. På ovennævnte ejendomme er der en olietank, hvor arvingerne ved at sløjfningen er udført, men man aldrig har fået dokumentation herpå. Det er sket for en del år siden. Vil i tanke kontakt til…

Finde olietank på min grund.

Finde olietank på min grund. Lokation ukendt. Fra 60erne. Skulle være blændet af. Mangler attest for afblænding og korrekt sandfyldning i forbindelse med salg af huset. Venlig hilsen Søren, Christiansfeld

Vil I oplyse hvornår olietank skal skiftes.

Hej. Kan I være behjælpelige med at oplyse, hvornår denne olietank skal skiftes. På forhånd tak. Venlig hilsen Malene, Frederiksværk

Bestille en sløjfningsattest på adresse.

Hej med jer. På vegne af sælger skal jeg hermed bestille en sløjfningsattest ovennævnte adresse. Vi har en købsaftale i gang, så den haster lidt 😊 Venlig hilsen Hans, Greve

Jeg vil gerne bestille en gensløjfningsattest.

Hej Fensmark. Jeg vil gerne bestille en gensløjfningsattest. Da vi allerede har en køber til ejendommen, må det gerne foretages snarest 😊 Jeg har vedhæftet relevant dokument. Den nedgravede olietank er placeret til venstre for garage. Ring evt. til mig for nærmere info om placering. Venlig hilsen Nicolai, Roskilde

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse