Sløjfning af olietanke i Faxe kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

En villaolietank er en olietank, der er under 6.000 liter og bruges til fyringsolie i beboelser

Når du skal sløjfe din olietank
Bruger du ikke længere din olietank, pga du har fået installeret fjernvarme eller naturgas, skal den taget ud af brug, og sløjfes. Dette skal meldes til kommunen senest 4 uger efter sløjfning. Sløjfning betyder, at den enten skal tømmes for restindhold og fjernes, eller tømmes og afblændes.

Din olietank skal også sløjfes, hvis den har overskredet sin sløjfningstermin jævnfør olietanksbekendtgørelsen. Find link til retsinfo her på siden.

Olietanke med sløjfningstermin
Alle tanke under 6.000 liter til opbevaring af olieprodukter er omfattet af en sløjfningstermin. Tankene skal sløjfes inden sløjfningsterminen for at forebygge forurening.

Tanke under 6000 liter, der skal sløjfes inden udgangen af 2019
Overjordiske ståltanke, fabrikeret i 1989
Overjordiske enkeltvæggede tanke af plast eller andet materiale end stål, fabrikeret i 1994
Nedgravede typegodkendte ståltanke, uden indvendig korrosionsbeskyttelse, men med udvendig belægning af glasfiberarmeret polyester, fabrikeret i 1979
Nedgravede plasttanke, fabrikeret i 1974
Nedgravede kugleformede polyethylentanke fra AJVA-plast, fabrikeret i 1999
Tanke, der har et fabrikationsår, der er tidligere end ovennævnte, samt overjordiske stål- og plasttanke og nedgravede ståltanke, hvor fabrikationsåret er ukendt, er ulovlige og skal sløjfes med det samme.

Når en olietank sløjfes skal afmelding af den gamle tank og anmeldelse af evt. ny, indsendes til Faxe kommune, det kan ske digitalt via Byg & Miljø hjemmesiden, find link her på siden.
Eller du kan udfylde et skema (find PDF her på siden) og - enten sende det via e-mail til BBR (fink mail her på siden) eller med posten til Faxe Kommune, Plan & Miljø, Frederiksgade 9, 4690 Haslev - skemaet kan også afleveres ved Borgerservice.

Retningslinier for hvordan man sløjfer en olietank
Tanken tømmes for restindhold og bundsuges.
Restindhold skal bortskaffes som farligt affald.
Det er ikke et lovkrav, at nedgravede tanke opgraves.

Når du afblænder en tank gælder yderligere
Hvis tanken afblændes, skal påfyldnings- og udluftningsrør fjernes, og studse tilproppes (så tanken ikke længere kan påfyldes olie).
Hvis tanken ligger et sted med tung færdsel (f.eks. i en indkørsel) anbefales det, at den fyldes med sand, og således sikres mod sammenstyrtning. Dette er ikke et lovkrav.

opgravning af olietank

Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.

males-2142892_640-greenish

utæt olietank og jordforurening

Hvis du konstaterer utætheder i tanken eller olielugt på jorden, når du sløjfer tanken, skal du omgående kontakte Faxe Kommune, Natur & Miljø på tlf.nr. 56 20 30 00
Tankejeren/brugeren skal skriftligt meddele kommunen, at tanken er sløjfet senest 4 uger efter sløjfningen.
Faxe Kommune anbefaler, af forsikringsmæssige årsager, at du får taget en jordprøve senest et halvt år efter, at olietanken er blevet sløjfet, for at sikre, at der ikke er sket en jordforurening.

I tilfælde af større uheld skal du ringe 112. Ved mindre spild kontaktes Faxe Kommune, Natur & Miljø på tlf.nr. 56 20 30 00.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Kontaktoplysninger

Faxe Kommune

Natur & Miljø tlf: 56 20 30 00

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Faxe kommune

Tilbud på lokalisering af tank samt jordprøver.

Kære Fensmark Miljø. Jeg står og skal købe en ejendom med nedgravet olietank. Tanken er meldt sløjfet til kommunen tilbage i 1988, men som i nok allerede kan høre er det svært som køber at være sikker på at det er gjort ordentligt. Jeg søger derfor et tilbud på lokalisering af tank samt jordprøver for…

Tilbud på gensløjfningsattest af nedgravet olietank.

Jeg har sat mit hus til salg, og skal i den forbindelse høre om I er interesseret i at give mig et tilbud på gensløjfningsattest af nedgravet olietank? Venlig hilsen Britt, Faxe

Tilbud på gensløjfningsattest.

Jeg har sat mit hus til salg, og skal i den forbindelse høre om I er interesseret i at give mig et tilbud på gensløjfningsattest af nedgravet olietank? Venlig hilsen Britt, Faxe

Attest på at den nedgravede tank er sløjfet korrekt.

Hej. Vi har købt en ældre landejendom udenfor Faxe. Der er en gammel sløjfet nedgravet olietank og der var en ny over terræn. Den over terræn er fjernet, det samme er oliefyret. Nu vil kommunen gerne have en attest på at den nedgravede tank er sløjfet korrekt. Der er før vores ejerskab og vi har…

Jeg ønsker pris på at få bundsuget vores olietank.

Jeg ønsker pris på at få bundsuget vores olietank samt bortskaffet inkl. en attest der bekræfter det er gjort korrekt til kommunen. Det er fritstående tank i vores kælder på ca 1000 liter (mener jeg). Og der er sikkert omkring 500 liter tilbage. Venlig hilsen Christian, Faxe

Fritstående olietank som jeg gerne vil have tømt.

Jeg har en fritstående olietank som jeg gerne vil have tømt, da jeg ikke mere har brug for mit oliefyr. Hvad er jeres pris? Venlig hilsen Kasper, Faxe

Tømme og fjerne en nedgravet olietank på 2500 liter.

Hej. Jeg vil gerne bede om et tilbud for at tømme og fjerne en nedgravet olietank på 2500 liter i stål. Venlig hilsen Christian, Faxe

Gensløjfe og lave attest til kommunen.

Vi har købt en ældre landejendom, hvor der er en gammel nedgravet olietank. Nu vil kommunen gerne have en attest på, at den er sløjfet korrekt. Vil I komme ud og vurdere og evt. gensløjfe og lave attest til kommunen? Venlig hilsen Trine, Faxe

Attest på at olietank er blevet afblændet.

Hej. Jeg er i færd med at sælge mit hus. I den forbindelse skal jeg bruge dokumentation for, at min gl olietank er afblændet og at der er fyldt sand i den. Tanken har ikke været i brug i ca. 35 år og ikke været brugt mens at jeg har haft huset. Jeg har selv fyldt…

Tømning og gensløjfning af olietank samt jordprøve.

Hej Fensmark. Kan I give mig tilbud på følgende opgaver på ovennævnte ejendom: Olietank opgraves (ligger jf. vedhæftede under stenbelægning ejendommens indkørsel) og bortfjernes.Jordprøve for af-/bekræftelse af, at der ikke i forbindelse med opgravningsarbejdet ikke er konstateret forurening fra olietanken. Tømning og gensløjfning af olietank, samt jordprøve for af-/bekræftelse af evt. jordforurening. På forhånd tak.…