Sløjfning af olietanke i Hillerød kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Hvordan sløjfer du en olietank
Der er en række krav der skal overholdes, når du sløjfer din olietank.Læs om reglerne for olietanke – hvornår er din olietank for gammel, hvordan sløjfer du en olietank eller hvad skal du gøre ved spild fra olietank

Hvornår skal din olietank sløjfes?
Tjek din olietanks alder. Der er regler for hvornår en olietank skal tages ud af brug på grund af alder.

Aldersgrænser:

Tanktype Levetid Undtagelser
Overjordisk ståltank 30 år 40 år, hvis tanken er indvendigt korrosionsbeskyttet
Nedgravet tank 40 år 50 år, hvis tanken er indvendigt korrosionsbeskyttet
Overjordisk plasttank 25 år 40 år, hvis tanken har dobbeltvæg
Nedgravet plasttank 45 år

Det er vigtigt, at din olietank ikke er for gammel, ikke mindst i forhold til at være dækket af den særlige forsikringsordning, som findes for villatanke.

Find oplysninger om din olietank
Hvis du har brug for oplysninger om din olietank, f.eks. type eller alder, fremgår de af den tankattest, der fulgte med tanken, da du købte den.

Hvis du ikke selv har tankattesten kan det være, at den ligger i din ejendoms byggesagsmappe. Den kan du finde i vores digitale byggesagsarkiv, Weblager.

Ofte er der en mærkat på selve olietanken, hvor fabrikationsår, godkendelsesnummer og andre oplysninger også fremgår. På de nedgravede tanke sidder mærkaten ofte under jorden på selve tanken. Den kan dog også sidde ved påfyldningsstudsen.

opgravning af olietank

Nedgravede tanke skal enten afblændes på ejendommen eller graves op og fjernes.

Afblænd tanken: Tank og rør skal tømmes for olie og bundsuges for slam og olierester. Rørforbindelsen til fyret skal afbrydes. Påfyldningsstuds skal fjernes og tanken skal plomberes, så påfyldning ikke er mulig. Er der fare for sammenstyrtning af tanken (for eksempel ved tung trafik oven på tanken), bør tanken sandfyldes.
Opgrav og fjern tanken: For at undgå spild skal tanken tømmes og bundsuges, før den fjernes fra ejendommen.

Forsikringsaftalen for private olietanke ophører 6 måneder efter, at tanken er taget ud af brug. Bliver der senere konstateret en forurening, der stammer fra tanken, vil skaden ikke være dækket af forsikringen. Det kan derfor være en fordel at få tanken gravet op og fjernet.

males-2142892_640-greenish

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Overjordiske olietanke

Tanken skal fjernes fra ejendommen. For at undgå spild skal tanken tømmes og bundsuges, før den fjernes fra ejendommen.

Anmeld at du har sløjfet din olietank
Alle olietanke, benzintanke m.m., der tages ud af brug i Hillerød Kommune, skal afmeldes til Hillerød Kommunes miljøafdeling.

Krav til forbindelse mellem tank og fyr

Der må kun være enstrenget rørføring (sugerør).
Sugerøret skal være af kobber på overjordiske tanke og plastbelagt, hvis tanken er nedgravet.
Der gælder særlige regler for samlinger (se Olietankbekendtgørelsen).

Det er vigtigt, at din olietank opfylder reglerne, ikke mindst i forhold til at være dækket af den særlige forsikringsordning, som findes for villatanke.

Du kan ikke få nyt oliefyr
Fra 1. januar 2016 har det været ulovligt at udskifte dit gamle oliefyr til et nyt. Er din oliekedel mere end 15 år, kan det dog ofte betale sig at skrotte den og etablere eksempelvis fjernvarme, naturgas eller jordvarme.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

utæt olietank og jordforurening

Hvis der sker forurening fra din olietank
Har du set tegn på forurening fra din olietank, skal du kontakte Hillerød kommunes miljøafdeling. Herefter vil det typiske forløb være:

Kommunen vurderer
Vi ser på forureningen og vurderer skadens omfang.

Kontakt forsikringsselskab
Du kontakter dit forsikringsselskab. (Hvis olietanken er lovlig, dækker forsikringen udgifter til forureningsundersøgelse og afværgeforanstaltninger. NB! Den obligatoriske forsikring dækker kun udgifter til sikring mod forurening af grundvand, afdampning eller kontakt med jorden.)

Forurening undersøges
Hillerød Kommune giver dig påbud om at forureningen skal undersøges. Påbuddet sendes også til dit forsikringsselskab som vil få en rådgiver til at udføre undersøgelsen.

Resultater af forureningsundersøgelse foreligger oftest efter 1- 4 uger. (Resultaterne bruges til at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at gribe ind overfor forureningen).

Forurening afværges
Evt. afværgeforanstaltninger sættes i gang. Det kan fx være:

Afgravning af den forurenede jord
Udskiftning af oliepåvirkede bygningsdele
Etablering af ventilationsanlæg i huset
Etablering af beluftet dræn under huset

Restforurening bedømmes
Der kan være efterladt en restforurening, som f.eks. ligger inde under husets fundament og dermed er svær eller uforholdsmæssig dyr at fjerne.

Grund kortlægges evt. som forurenet
En restforurening udgør ikke nogen risiko for at bo i huset men kan godt betyde, at grunden kortlægges som forurenet. Grunden vil blive kortlagt som forurenet, hvis forureningen er af en størrelse og styrke der gør, at det er væsentligt at kende til den, f.eks. i forbindelse med fremtidigt gravearbejde på grunden.

Kontaktoplysninger

Hillerød Kommunes miljøafd.

Tlf: 72322170

Email: miljo@hillerod.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Hillerød kommune

Opgravning af olietank samt forureningsprøve.

Jeg er ved at købe en ejendom, hvor vi har forbehold for opgravning af olietank samt forureningsprøve, som naturligvis ikke må påvise en forurening. Tankens beliggenhed er jf. byggesagerne kendt, og er en 2500 l tank fra 1968. Hvad vil det koste at få jer til at opgrave, lave forureningsrapport og håndtere dialogen med kommunen…

Ligger der en olietank?

Hvad koster det at finde ud af, om der ligger en olietank på vores grund? Venlig hilsen Bo, Hillerød

Vi har en olietank fra 1973 som skal sløjfes.

Vi har en olietank fra 1973 som skal sløjfes. Skal bruge en attest til BBR om at den er blevet sløjfet. Kan i hjælpe mig med det? Venlig hilsen Michael, Hillerød

Tilbud på ejendom vedr. nedgravet olietank.

Kære Fensmark. Vil I komme med et tilbud på overstående ejendom vedr. nedgravet olietank. På forhånd tak 😊 Venlig hilsen Charlotte, Hillerød

Findes der en nedgravet olietank på grunden?

Vi har overtaget en ejendom. Vi kan se, at der i 1961 blev nedgravet en olietank, men hverken vi eller kommunen kan finde yderligere oplysninger. Vi er derfor interesserede i at finde ud af, om der stadig findes en nedgravet olietank på grunden. Kan i hjælpe os med det? Venlig hilsen Morten og Rosa, Hillerød

Ikke registreret olietank skal sløjfes.

Iflg. BBR er der registreret en olietank T1 på oversigtskortet. Det må bero på en fejl for på denne placering ligger en vandbrønd/boring som stadig er aktiv. Nedenstående tekniske oplysninger for T1 viser den er sløjfet. Det er ikke min men naboens i nr 6, og jeg kan godt huske de sløjfede den da de…

Eftersøgning af olietank og prøver i jorden.

Eftersøgning af olietank og prøver i jorden. Venlig hilsen Amon, Hillerød

Kan i hjælpe med at finde ud af om der er en olietank.

Hej. Vi har overtaget ejendommen. Vi kan se, at der i 1961 er nedgravet en olietank, men hverken vi eller kommunen kan finde yderligere oplysninger. Vi er derfor interesserede i at finde ud af om der stadig findes en nedgravet olietank på grunden. Kan i hjælpe os med det? Grunden er 1058kvm, bebygget ca 208kvm (inkl skur…

Afsøge vores grund for en nedgravet olietank.

Kan vi finde en dag, hvor I kan komme forbi og afsøge vores grund for en nedgravet olietank? Venlig hilsen Alex, Hillerød

Hvad vil det koste at fjerne en nedgravet olietank?

Hvad vil det cirka koste, at fjerne en nedgravet olietank? Efterfølgende er det meningen, at der skal tages jordprøver, da det er i forbindelse med et muligt salg. Venlig hilsen Steen, Hillerød