Sløjfning af olietanke i Kolding kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Hvornår skal olietanken sløjfes?
Jo ældre olietanken er, desto større er risikoen for olieudslip og dermed forurening.
Derfor er der fastsat regler for, hvornår forskellige tanke skal tages ud af drift.

Tankens alder fremgår af skilt på tanken eller påfyldningsstudsen for nedgravede tanke. For nedgravede tanke og nyere overjordiske tanke fremgår type og alder af tankattesten.

Hvordan sløjfes olietanken?
Når brugen af en olietank varigt ophører skal du:
Fjerne evt. restindhold af olie i tank og rør
Fjerne anlægget (tank og rør) eller afmontere påfyldningsstuds og udluftningsrør med efterfølgende afpropning, så påfyldning ikke kan finde sted.
Indberet sløjfningen via https://www.bygogmiljoe.dk/
Vi anbefaler, at du graver nedgravede olietanke op, men det er ikke et lovmæssigt krav.

Tømning og afblænding
Tømning af olietanke kan foretages af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke.

Vi anbefaler, at du modtager en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.

Rensning kan ske ved to gange spuling og tømning.

Afblænding kan foretages af autoriserede VVS-installatører, smedemestre og oliefyrsmontører.

opgravning af olietank

Opgravningen kan foretages af entreprenører. Tanken skal være tømt og evtentuelt renset og spulet inden opgravningen.

utæt olietank og jordforurening

Hvis du konstaterer en forurening, skal kommunen straks underrettes.

Tømte ståltanke - gerne rengjorte - kan du bortskaffe til godkendte skrothandlere.

Plasttanke kan bortskaffes til deponi eller til genbrugspladserne, hvis de er skåret i mindre stykker.

Forurening
Hvis du har mistanke om eller konstaterer udslip fra et olieanlæg, har du pligt til at underrette Kolding Kommune, Industri, Jord og Grundvand på telefon 79 79 74 69.

Ved et akut uheld ring 112.

Forsikringsordning i forbindelse med olieudslip
Ejere af fyringsolietanke på under 6000 liter, hvor mindst 50 % af det opvarmede areal er bolig, er automatisk omfattet af en forsikringsordning ved TopDanmark, hvis olien er leveret af et dansk olieselskab.

Hvis tanken graves op senest 6 måneder efter sløjfning, og du konstaterer en jordforurening, vil den være dækket af TopDanmarks Forsikringsordning for olietanke.

Forsikringen dækker undersøgelse af og oprydning efter olieudslip fra lovlige olietanke, hvis anlægget har været i brug inden for de sidste 6 måneder.

males-2142892_640-greenish

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Kontaktoplysninger

Industri, jord og grundvand
Nytorv 11
6000 Kolding

Tlf: 79 79 74 69

Email: industri@kolding.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Kolding kommune

Vi vil gerne bestille en gensløjfningsattest.

Vi vil gerne bestille en gensløjfningsattest vedrørende en nedgravede olietank. Venlig hilsen Betina, Kolding

Jeg overvejer at få en olietank gravet op.

Jeg har en nedgravet olietank med en gammel attest underskrevet af tidligere ejer. Jeg overvejer at få den gravet op og fjernet, da jeg ved hvor meget bøvl der er med dem i forbindelse med handler. Venlig hilsen Jens, Kolding

Lokaliseret tanken og få lavet en afblændingsattest.

Vi har sat vores hus til salg. Der er ud fra BBR en afblændet olietank på grunden, men vi har ingen dokumentation. Vi ved ikke med sikkerhed hvor olietanken er nedgravet, men har en formodning om hvor. Vi ønsker i forbindelse med det forestående salg, at få lokaliseret tanken og få lavet en afblændingsattest. Venlig…

Vores olietank skal gensløjfes.

Vi har sat vores hus til salg. Vi overgik til fjernvarme i 1988 og sløjfede olietanken, men ved ikke om det er gjort korrekt. Venlig hilsen Ole, Kolding

Fremsøgning af olietank

Kan i foretage en fremsøgning af olietank samt sløjfning heraf. Venlig hilsen Hanne, Kolding

Hvad vil det koste og få lavet en gensløjfningsattest?

Tilbud på hvad det vil koste og få lavet en gensløjfningsattest. Venlig hilsen Liselotte, Kolding

Nedgravet olietank som ønskes blændet af.

Jeg har en nedgravet olietank som jeg skal have blændet af. Venlig hilsen Per, Kolding

Jeg skal have genafblændet en tank.

Vi har sat vores hus til salg og skal have genafblændet en tank, som fremstår som afblændet, men da der ikke findes en faktura, skal vi have fat i den igen. Er det muligt for jer at kigge på dette. Venlig hilsen Kirsten, Kolding

Vi skal have genafblændet en tank.

Vi har sat vores hus til salg og skal have genafblændet en tank. Venlig hilsen Kirsten, Kolding

Vi har en olietank som vi gerne vil vide lidt mere om.

Vi har en olietank i vores indkørsel, som vi gerne vil vide lidt mere om, specielt i en situation hvor vi vil sælge huset. Kan vi få en pris og beskrivelse på hvad vi gør. Venlig hilsen Morten, Kolding