Sløjfning af olietanke i Nordfyns kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Ved olietanke forstås:
- Villaolietanke (tanke til opbevaring af fyringsolie til boligopvarmning).

- Tanke, som anvendes til opbevaring af andre olieprodukter som f.eks. traktordiesel m.v.

Forsikringsordning for villa-olietanke
Olietanke på mindre end 6.000 l betegnes villa-olietanke. Villa-olietanke til opbevaring af fyringsolie til boligopvarmning er omfattet af bestemmelserne i Jordforureningsloven. Lovens §§ 48 og 49 stiller krav om, at ejere af villaolietanke med et indhold under 6.000 liter, skal have en lovpligtig ansvarsforsikring.

Hvis olien leveres af et olieselskab, som er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation, er der automatisk tegnet ansvarsforsikring. Præmien til forsikringen er betalt over fyringsolien. Liste over disse olieselskaber findes på Oliebranchens Fællesrepræsentations hjemmeside.

MEN for at være omfattet af forsikringsordningen skal:
mindst 50 % af det areal, der opvarmes med fyringsolie fra den pågældende olietank, anvendes til beboelse.
olietanken eller rørsystemet leve op til de fastsatte generelle regler. Ellers kan forsikringsselskabet afvise at dække skaden. Oprydning efter en olieforurening er ofte MEGET dyr, hvorfor det er vigtigt, at reglerne overholdes.
Forsikringsordningen dækker kun op til 6 måneder efter olietank til fyringsolie er taget ud af brug.

Generelle regler
Olietanksbekendtgørelsen stiller bl.a. krav til olietanke og rørsystemer samt sløjfningsterminer for de enkelte typer af olietanke.

Der skal være monteret en overfyldningsalarm på overjordiske olietanke.
Rørforbindelsen mellem olietanken og oliefyr skal være enkeltstrenget, hvilket betyder at hvis der tidligere har været monteret returrør, skal dette være afbrudt.
Hvis du er i tvivl om din olietank opfylder reglerne, kan du henvende dig til din oliefyrstekniker eller til skorstensfejeren. Olieselskaberne tilbyder ofte et gratis tank-tjek.

Når du installerer en ny olietank eller sløjfer/fjerner en gammel olietank, skal du anmelde dette til kommunen. Når kommunen har modtaget din anmeldelse opdaterer vi Bygge- og boligregistret (BBR) og du får automatisk en kvittering.

opgravning af olietank

Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.

males-2142892_640-greenish

utæt olietank og jordforurening

Hvis uheldet sker
Hvis der går hul på din olietank, eller hvis du spilder større mængder af olie eller benzin, har du pligt til straks at begrænse uheldet og pligt til at anmelde uheldet til 1-1-2.

Gode råd
Det er en god ide at holde øje med olieforbruget. Hvis forbruget pludselig stiger, kan dette skyldes, at der er gået hul på tanken.
Gør det til en god vane at holde øje med tanken og med forbruget.
Undgå spild ved påfyldning.
En overjordisk tank må ikke placeres direkte på jorden. Placer tanken på et fast, plant underlag.
Fjern jævnligt skidt og snavs under tanken, så du nemt kan observere, om tanken er utæt.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Kontaktoplysninger

Natur og Miljø
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf: 64 82 82 82

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Nordfyns kommune

Tilbud på tankscreening, opgravning og jordprøver.

Vi er er par som står overfor et huskøb, hvor der desværre ligger en nedgravet olietank. Vi ved ikke hvor den er på grunden, derfor ville vi gerne bede om et tilbud på tankscreening, opgravning og jordprøver. Venlig hilsen Magnus, Nordfyn

Olietank skal renes og afmeldes hos kommunen.

Vi har en olietank i forhaven som ikke bruges mere. Hvad skal I havde for  at rense den og afmelde den til kommunen? Venlig hilsen Børge, Morud

Attest på afblændet nedgravet jordtank.

Vi har en nedgravet jordtank, som ikke har været anvendt siden 1983, hvor vi fik naturgas indlagt. Det er ikke en opgave der haster, men kan laves når det passer jer bedst, jeg skal dog have et varsel et par dage, hvis i acceptere at jeg selv laver gravearbejdet. Venlig hilsen Poul, Nordfyns

Sløjfning af gammel olietank.

Sløjfning af gammel olietank. Placering er ukendt. Der forligger ingen dokumenter på den er blevet sløjfet. Venlig hilsen Toni, Søndersø

Sløjfning af underjordisk olietank.

Vi har fået udskiftet et gammelt oliefyr til varmepumpe. I den forbindelse har vi en underjordisk olietank på 1000l som skal sløjfes. Jeg har snakket med kommunen, og den skal suges tom, spules og fyldes med sand. Et gæt er at der er 50-100l tilbage i tanken lige nu. Den er placeret i vores indkørsel.…

Prisoverslag for fjernelse af nedgravet olietank.

Har en nedgravet olietank i stål 1500 liter fra 1988. Kan jeg få et prisoverslag over hvad det vil koste at få fjernet? Venlig hilsen Lene, Bogense

I forbindelse med hussalg, vil vi gerne have sløjfet vores olietank.

Forespørgsel: Vi påtænker at sælge vores hus, og vil i den forbindelse gerne have sløjfet vores nedgravede olietank. Vi fik fjernvarme i 2011, og dengang tømte en nabo tanken. Hvad er jeres pris på en sådan opgave? Jytte, Bogense

Tømning og fyldning af nedgravet olietank.

Forespørgsel: Tømning og fyldning af nedgravet olietank på 2500 liter.Cylindrisk tank fra 1986. Indeholder godt 600 olie plus slam.Perfekt adgang og tilkørsel. Jens, Bogense

Tømning og fyldning af nedgravet olietank.

Forespørgsel: Tømning og fyldning af nedgravet olietank på 2500 liter. Cylindrisk tank fra 1986. Indeholder godt 600 l olie plus slam. Perfekt adgang og tilkørsel. Jens, Bogense

Hvor meget kan det koste at få fjernet en tom og plomberet olietank?

Min kæreste og jeg overvejer at købe et hus, hvor der står en gammel olietank, som er tom og plomberet. Hvor meget kan det koste at få fjernet denne olietank? Den skal skæres i dele, for at man skal kunne få den ud af døren og/eller vinduerne. Mvh My, Fyn