Tilbud på fjernelse og eftersøgning af olietank.

Vi har fået varmepumpe, og i den forbindelse interesserer kommunen sig for 3 (påståede) olietanke, som ifølge BBR skulle befinde sig på vores ejendom. Alle registreret til at være nedgravet i 1970, men det hænger vist mere sammen med kommunesammenlægningen det år. Ingen af dem har været i brug i de 25 år, vi har ejet ejendommen (tidligere landbrug 1 ha). Ifølge BBR skulle den ene af dem være sløjfet, mens de to andre står som værende i drift. Den ene er til fyringsolie, og den kender vi placeringen af. En anden har vi en mulig placering af i form af et 40 år gammelt billede, som vi har lånt af en tidligere beboer, men der er intet synligt over jorden, så vi aner ikke, om der rent faktisk ligger noget (er det evt. den, der figurerer som sløjfet i BBR). En evt. tredje aner vi hverken placering eller formål af.

Er det muligt at få et uforpligtende tilbud på

1. At fjerne fyringsolietanken?

2. At eftersøge dieseltanken, som vi har en ca.-placering på.

3. At fjerne dieseltanken, hvis der findes en.

4. At eftersøge den tredje (rundt om husene). Jeg tror ikke, det giver mening hverken i marken eller i mergelgraven (ca. en halv ha tilsammen).

Venlig hilsen

Ulla, Lemvig

Andre har spurgt om:

Jeg har en fritstående olietank som jeg gerne vil have fjernet.

Jeg har en fritstående olietank på 1200 liter som jeg gerne vil have sløjfet og fjernet. Hvis I også har mulighed for at fjerne den, vil jeg gerne have pris på dette også. Venlig hilsen Anders, Køge

Vil I kontakte os vedr. en gensløjfningsattest?

Hej Fensmark. Vil I kontakte os vedr. en gensløjfningsattest? Venlig hilsen Lone, Havdrup

Hvad vil det koste at få trykprøvet en nedgravet olietank?

Hvad vil det koste at få trykprøvet en nedgravet olietank og derefter får den opfyldt. Venlig hilsen Ellen, Osted

Dokumentation på sløjfet benzin tank.

Jeg har en 8000 liters benzin tank, som står til at være sløjfet i 1990. Da jeg sælger mit hus, vil køber gerne have dokumentation på at tanken er sløjfet og afbrændt. Venlig hilsen Lars, Esbjerg

Attest på korrekt sløjfning af olietank.

Attest på korrekt sløjfning af olietank. Venlig hilsen Carsten, Egedal

Tilbud på fjernelse af gammel olietank.

I må gerne ringe angående tilbud på fjernelse af gammel olietank. Venlig hilsen Mette, Lejre

Tilbud på at få opgravet en sløjfet olietank.

Jeg vil gerne have et tilbud på at få opgravet en sløjfet olietank. Venlig hilsen Kasper, Middelfart

Opgravning og bortskaffelse af olietank 1500 liter.

Opgravning og bortskaffelse af olietank 1500 liter. Venlig hilsen Gitte, Roskilde

Afsøge grunden for olietank.

Hvad koster det at få jer til at afsøge grunden for olietank og hvad er tidshorisonten? Venlig hilsen Lise, Glostrup

Nedgravet olietank der skal blændes.

Hej. Jeg har en nedgravet olietank, der skal blændes inden udgangen af 2027. Jeg ønsker et fast tilbud. Venlig hilsen Camilla, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse