Tilbud på fjernelse og eftersøgning af olietank.

Vi har fået varmepumpe, og i den forbindelse interesserer kommunen sig for 3 (påståede) olietanke, som ifølge BBR skulle befinde sig på vores ejendom. Alle registreret til at være nedgravet i 1970, men det hænger vist mere sammen med kommunesammenlægningen det år. Ingen af dem har været i brug i de 25 år, vi har ejet ejendommen (tidligere landbrug 1 ha). Ifølge BBR skulle den ene af dem være sløjfet, mens de to andre står som værende i drift. Den ene er til fyringsolie, og den kender vi placeringen af. En anden har vi en mulig placering af i form af et 40 år gammelt billede, som vi har lånt af en tidligere beboer, men der er intet synligt over jorden, så vi aner ikke, om der rent faktisk ligger noget (er det evt. den, der figurerer som sløjfet i BBR). En evt. tredje aner vi hverken placering eller formål af.

Er det muligt at få et uforpligtende tilbud på

1. At fjerne fyringsolietanken?

2. At eftersøge dieseltanken, som vi har en ca.-placering på.

3. At fjerne dieseltanken, hvis der findes en.

4. At eftersøge den tredje (rundt om husene). Jeg tror ikke, det giver mening hverken i marken eller i mergelgraven (ca. en halv ha tilsammen).

Venlig hilsen

Ulla, Lemvig

Andre har spurgt om:

Afblænding af nedgravet 2500 l olietank.

Forespørgsel: Afblænding af nedgravet 2500 l olietank, den ligger i græsplænen. Der er ca 200 l olie i tanken, kan det genbruges i den nye tank som står over jord. Jeg har ikke konstateret nogen læk fra tanken, den er blevet målt hver mdr. de sidste 5 år. Bjarne, Hundested

Tømning af 1500 liters nedgravet olietank

Hej, Ønsker en pris på tømning af 1500 liters nedgravet olietank. Evt. også en pris på opgravning af tank. Tanken er nedgravet under græsplæne foran huset. Ivan, Allingåbro

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse