Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Olietank skal findes.

Olietank skal findes. Venlig hilsen Preben, Aalborg

En forespørgsel på pris for lokalisering af olietank.

En forespørgsel på pris for lokalisering af olietank. Venlig hilsen Martin, Næstved

Jordbundsprøver for at sikre jorden ikke er forurenet.

Hej. Vi kigger på en nedrivningsgrund, hvor der er en aktiv olietank nedgravet. Fra 1974, så over dato, som sælger ikke har forholdt sig til og fået den gravet op i tide. Spørgsmålet er, om man kan få foretaget jordbundsprøver omkring tanken og dermed vide, om jorden er forurenet? – Inden man begynder selv at…

Nedtagning og bortskaffelse af tank.

Vi ønsker tilbud fra jer, på nedtagning og bortskaffelse af tank, inkl. attest efterfølgende. Tanken er opsat indendørs i kælderen. Venlig hilsen Maja, Ugerløse

Vi vil gerne rekvirere en gensløjfningsattest.

Hej Fensmark. Vi vil gerne rekvirere en gensløjfningsattest på ovenstående ejendom. Ejendommen er under handel, og det er en betingelse for handlens gennemførsel, at gensløjfningsattesten foreligger, hvorfor jeg skal anmode om hurtig ekspedition af sagen. Venlig hilsen Christoffer, Kokkedal

Tilbud på tankeftersøgning.

Kan i give et tilbud på tankeftersøgning og eventuelt gensløjfning hvis det viser sig, at der er en tank. Venlig hilsen Barbara, Vallensbæk

Tilbud på en gensløjfning af olietank.

Jeg ønsker tilbud på en gensløjfning af vores olietank. Vi er ved at sælge vores hus, og købers rådgiver fastholder krav om en gensløjfning. Olietanken er på 2500 liter og nedgravet i indkørslen. Venlig hilsen Kim, Køge

Tanken skal enten gensløjfes eller graves op.

Vi er ved at købe et hus, hvor der ligger en nedgravet olietank. Tanken skal enten gensløjfes eller graves op. Derudover skal der også tages jordprøver. Venlig hilsen Lars, Lyngby-Taarbæk

Vores olietank skal gensløjfes.

Vi har sat vores hus til salg. Vi overgik til fjernvarme i 1988 og sløjfede olietanken, men ved ikke om det er gjort korrekt. Venlig hilsen Ole, Kolding

Gensløjfningsattest af vores olietank.

Kan i hjælpe med at få lavet en gensløjfningsattest af vores olietank? Venlig hilsen Nicki, Herlev

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse