Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Vi har 2 fritstående olietanke der skal fjernes.
Vi har 2 fritstående olietanke der skal fjernes i forbindelse med omlægning til jordvarme. En på 1200 liter og en på 2000 liter, begge står udenfor og er tomme. Vi ønsker attester på begge. Venlig hilsen Anders, Haderslev
Pris på tømning og fjernelse af fritstående olietank.
Jeg har brug for en pris på tømning og fjernelse af fritstående olietank til fyrringsolie. Den er på 1200 liter. Venlig hilsen Michael, Hvidovre
Vi vil gerne have en attest på opgravning af olietank.
Vi har fundet en olietank, som vi gerne vil have fjernet og attest på. Vi fandt den i forbindelse med, at vi fældede nogle træer. Venlig hilsen Dorthe, Horsens
Pris på jordbundsprøver ved olietank.
Vil i give en pris på, hvad det koster at få taget en jordbundsprøve under en sløjfet olietank. Køber er i tvivl om jorden er forurenet og vil have det undersøgt. Derfor vil vi gerne forespørge på pris. Tanken er tømt og sløjfet. Venlig hilsen Berit, København
Afblænding af 2500 liter olietank.
Jeg har behov for en afblændingsattest på en nedgravet 2500 liter olietank. Jeg bor i Kolding kommune. Venlig hilsen Søren, Kolding
Gensløjfning eller opgravning af olietank fra 1989.
Gensløjfning eller opgravning af olietank fra 1989 og sløjfet af tidligere ejer i 2008. Jeg kender ca. placering. Venlig hilsen Casper, Egedal
Fjernelse af fritstående 1500 liter olietank fra 2005.
Jeg har en fritstående Titan plast-olietank på 1500 liter fra 2005. Jeg vil gerne have et tilbud på, at få fjernet tanken. Venlig hilsen Brian, Assens
Hvad koster det at få undersøgt en olietank?
Hvad koster det, at få undersøgt en olietank? Der skal undersøges om den er sløjfet korrekt, om der er restindhold i tanken og evt. jordprøver. Venlig hilsen Søren, Faaborg-Midtfyn
Gensløjfning af nedgravet olietank.
Vi er ved at sælge vores hus, hvor der er en nedgravet olietank der er lukket i 1984. Købers rådgiver beder om en afblændingsattest. Er det noget i kan hjælpe os med? Venlig hilsen Kurt, Greve
Pris på opgravning af 2500 liter olietank i indkørsel.
Vi har en nedgravet olietank på 2500 liter i vores indkørsel. Den ligger ca. 3 meter fra huset. Vi ønsker en pris på at få gravet den op, da vi står i et boligsalg og køber ønsker den opgravet. Kan I samtidig lave Jordbundsprøver? Venlig hilsen Nicolai, Guldborgsund