Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Tilbud på at få fjernet en fritstående olietank.

Jeg har en gammel fritstående olietank på 1200 liter, som jeg ønsker et tilbud på at få fjernet. Venlig hilsen Peter, Rudersdal

Jeg har brug for at der bliver lavet en gensløjfningsattest.

Jeg har brug for, at der bliver lavet en gensløjfningsattest. Venlig hilsen Michael, Kalundborg

Ligger der en olietank?

Hvad koster det at finde ud af, om der ligger en olietank på vores grund? Venlig hilsen Bo, Hillerød

Tilbud på eftersøgning samt afblænding af olietank.

Jeg vil gerne have et tilbud på en eftersøgning samt afblænding af en gammel olietank. Olietanken er ifølge en gammel afblændingsattest på 1500 liter. Venlig hilsen Viktor, Vejle

Vi har brug for at få udarbejdet en afblændingsattest.

Vi har et hus, som er under salg. Der er en gammel olietank, som er afblændet i sin tid af mine forældre. Dog har vi ikke en afblændingsattest. Vi har derfor brug for, at få sådan en udarbejdet hurtigst muligt. Venlig hilsen Mai, Greve

Vil gerne have lavet en afblændingsattest.

Vi er ved at sælge vores hus og køber vil gerne have lavet en afblændingsattest på en nedgravet olietank. Hvad ville det koste at få lavet sådan en attest? Venlig hilsen Jonas, Frederikshavn

Tilbud på gensløjfningsattest.

Jeg har sat mit hus til salg, og skal i den forbindelse høre om I er interesseret i at give mig et tilbud på gensløjfningsattest af nedgravet olietank? Venlig hilsen Britt, Faxe

Køber har bedt om en afblændingsattest.

Vi har fundet en køber til vores ejendom. Køber har bedt om en afblændingsattest. Hvad koster det at få jer til at køre ud og tjekke op på, om olietanken er afblændet korrekt og lave en attest på dette? Venlig hilsen Anette, København

Tilbud på fjernelse af en fritstående olietank.

Vi vil gerne have et tilbud på fjernelse af en fritstående olietank. Tanken er på 1200 liter. Venlig hilsen Elisabeth, Roskilde

Vi ønsker at få gravet en olietank op.

Vi ønsker at få gravet en olietank på 2500 liter op og fjernet. Vi har lokaliseret den i vores forhave. Den er sløjfet formentlig i 80’erne og vi ved ikke om den er tom eller fyldt med sand. Kan I give et tilbud på opgravning og bortskaffelse? Venlig hilsen Mille, Roskilde

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse