Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Hvad vil det koste og få en fritstående olietank fjernet.

Hvad vil det koste og få en 1000 liter fritstående olietank fjernet. Den står inde i en kælder og har ikke været i brug i flere år. Venlig hilsen Jan, Syddjurs

Gensløjfning og lokalisering af olietank.

Vi vil gerne have et tilbud på gensløjfning og lokalisering af olietank. Venlig hilsen Adrian, Roskilde

Pris på at udarbejde en afblændingsattest.

Kan I oplyse mig en pris på, at udarbejde en afblændingsattest og tilhørende miljøprøver. Ydermere oplyse hvornår dette ville kunne foretages? Venlig hilsen Thejs, Odense

Olietank ønskes gravet op og bortskaffet.

Jeg har en nedgravet olietank på 2500 liter, som ønskes gravet op og bortskaffet. Venlig hilsen Anne-Sofie, Rudersdal

Kan i gensløjfe en olietank.

Kan i gensløjfe en olietank. Der er lagt fliser over det gamle dæksel, jeg prøver at finde det. Venlig hilsen Morten, Næstved

Gensløjfe og lave attest til kommunen.

Vi har købt en ældre landejendom, hvor der er en gammel nedgravet olietank. Nu vil kommunen gerne have en attest på, at den er sløjfet korrekt. Vil I komme ud og vurdere og evt. gensløjfe og lave attest til kommunen? Venlig hilsen Trine, Faxe

Vores olietank skal gensløjfes.

Vores olietank skal gensløjfes, vi prøver selv at finde tanken. Venlig hilsen Bolette, Roskilde

Bekræftelse på at vores olietank er sløjfet.

I forbindelse med hussalg har vi behov for at få en bekræftelse på, at vores gamle olietank er sløjfet. Vi har konstateret, at dokumentationen er mangelfuld, hvorfor der er behov for en fornyet attest. Venlig hilsen Dan, København

Vi ønsker fornyet attest på olietank.

Kære Fensmark. Ifm. hussalg har vi behov for at få en bekræftelse på, at vores gamle olietank er sløjfet jf. bestemmelserne. Vi har konstateret, at dokumentationen er mangelfuld, hvorfor der er behov for en fornyet attest. Venlig hilsen Dan, Næstved

Vi skal have gensløjfet vores olietank.

Vi skal have gensløjfet vores olietank. Vi prøver selv at finde tanken. Venlig hilsen Bolette, Solrød

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse