Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Hvad er prisen for en ny sløjfningsattest?

Hej med jer. Ovenstående ejendommen er ved at blive solgt og køber ønsker en fyldestgørende sløjfningsattest. Hvad er prisen for en ny sløjfningsattest? Der er tegning af hvor tanken ligger. Det skulle gerne være en 2500 liter tank. Venlig hilsen Mikkel, Bagsværd

Fjernet den eksisterende 2500 liters olietank.

Hej. Vi ønsker at udskifte vores central-varme-oliefyr med et jordvarmeanlæg. Forhåbentlig i starten af 2025. I den forbindelse vil vi have fjernet den eksisterende 2500 liters olietank, og have afmeldt den hos kommunen. Tanken ligger nedgravet i vores parkeringsareal umiddelbart op ad bygningen, hvor oliefyret står i dag. Behøver i yderligere informationer, så kontakt mig…

Findes der en nedgravet olietank på grunden?

Vi har overtaget en ejendom. Vi kan se, at der i 1961 blev nedgravet en olietank, men hverken vi eller kommunen kan finde yderligere oplysninger. Vi er derfor interesserede i at finde ud af, om der stadig findes en nedgravet olietank på grunden. Kan i hjælpe os med det? Venlig hilsen Morten og Rosa, Hillerød

Bundsuget, tømt og afproppet vores olietank.

Vi har fået bundsuget, tømt og afproppet vores olietank i 1985, da vi fik naturgas. Alt blev lavet efter forskrifterne på daværende tidspunkt – desværre har HNG – nu ? – ikke givet besked til Rødovre Kommune, hvorfor dokumentationen i foreligger i vores sag. Jeg ved, hvor tanken ligger – dog kan jeg ikke huske…

Sløjfning eller fjernelse af en nedgravet olietank.

Hej Fensmark. Jeg ønsker et tilbud på enten sløjfning eller fjernelse af en nedgravet olietank på min grund, Toftebakken 15, Silkeborg. Det er en tank fra 1974 på 2500 liter som ligger i forhaven. Venlig hilsen Jakob, Silkeborg

Tanken skal gensløjfes.

Jeg har et hus, hvor der ligger en nedgravet olietank fra 1970. Tanken skal gensløjfes og jeg ved hvor den ligger. Kirstine, Hedensted

Eftersøgning og gensløjfning af olietank.

Eftersøgning og gensløjfning af olietank. Venlig hilsen Jan, Høje Taastrup

Vi skal have gensløjfet vores olietank.

Vi skal have gensløjfet vores olietank, kan i give et tilbud? Adressen er i Sorø kommune. Venlig hilsen Peter, Sorø

Vil gerne have prisen på at få fjernet olietank.

Hej. Vil gerne have prisen på at få fjernet olietank. Tanken er på 1100 liter og placeret på bagside af carport. Der er nem adgang til tanken. Venlig hilsen Mogens, Silkeborg

Tilbud på at lokalisere og at fjerne denne olietank.

Vi vil gerne have et tilbud på at lokalisere og at fjerne denne olietank. Venlig hilsen Tobias, Roskilde

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse