Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

pris for opgravning og bortskaffelse af olie.

Hvad er pris for opgravning og bortskaffelse af olie. Venlig hilsen Erik, Holbæk

Jeg ønsker rens og sløfningsattest af olietank.

Sløjfning af olietank. I forbindelse med havearbejde har jeg fundet den gamle olietank. Jeg har gravet ned til den, så den er lokaliseret. Jeg ønsker rens og sløfningsattest. Venlig hilsen Steffen, København

Kan I lave en miljøprøve for at se om der er forurening?

Hej. Jeg er ved at købe en grund med en nedgravet olietank. Kan I lave en miljøprøve for at se om der er forurening fra den nedgravede olietank. Tanken er sløjfet. Venlig hilsen Martin, Virum

Certifikat på at vores gamle olietank er korrekt sløjfet.

I forbindelse med salg har køber et ønske om et certifikat på at vores gamle olietank er korrekt sløjfet. Jeg er blevet fortalt at det er noget I kan gøre? Venlig hilsen Brian, Haderslev

Tilbud ønskes på jordprøve ifb. med huskøb.

Tilbud ønskes på jordprøve ifb. med huskøb. Venlig hilsen Camilla, Nyborg

Lokalisering af tanken og efterfølgende afblænding.

Lokalisering af tanken og efterfølgende afblænding. Venlig hilsen Kenneth, Slagelse

Afblændingsattest på en sløjfet olietank.

Jeg har brug for en afblændingsattest på en sløjfet olietank, den er suget tom og fyldt med sand. Det er et udlejningshus jeg har som nu skal sælges. Kan i hjælpe med en sådan attest og en pris på denne? Venlig hilsen Jytte, Silkeborg

Jeg ønsker en tankattest på min grund.

Jeg ønsker en tankattest på min grund. Venlig hilsen Stine, Gladsaxe

Hvad koster det at få den lokaliseret?

Har uden held prøvet at lokalisere en nedgravet og sløjfet olietank på 2500 liter. Hvad koster det at få den lokaliseret? Venlig hilsen Thomas, København

Jeg har to olietanke i haven som jeg skal have fjernet.

Hej Fensmark. Jeg har to olietanke i haven som jeg skal have fjernet. Den ene tank er 1200L, nedgravet (1983). Den anden tank er 2500, nedgravet (1953). Jeg vil gerne have en pris på hvad det vil koste og hvornår I har tid til at udfører opgaven. Jeg vil gerne have det gjort hurtigst muligt.…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse