Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Fjernelse af 1200 liter olietank.

Skal have fjernet olietank af plast der står på jorden. Tror tanken er på 1200 liter, der er 250 liter olie tilbage. Jeg kan sende billeder og video. Venlig hilsen Daniel, Lyngby

Tilbud på fjernelse af nedgravet olietank.

Hej. Vil gerne have tilbud på fjernelse af nedgravet olietank. Tanken er på 2500 liter fra 1969. Er tømt for olie af olieleverandøren og derefter blændet. Tanken er ikke renset. Ligger i indkørsel 5-6 meter fra skel. Venlig hilsen Preben, Hørsholm

Afblændet og tømt min nedgravede olietank.

Jeg vil gerne have afblændet og tømt min nedgravede oliebeholder, som er fra 1972. Der er en smule olie tilbage i bunden af beholderen. Attesten med kvittering skal sendes til Thisted kommune. Venlig hilsen Lars, Thisted

Nedgravet olietank der skal tømmes og rengøres.

Nedgravet olietank der skal tømmes og rengøres. Venlig hilsen Lars, Sorø

Tilbud på opgravning af olietank.

Opgravning af olietank. Ukendt størrelse, opvarmer hus på 170m2.hvad vil det koste med alt inkl. Venlig hilsen Søren, Ishøj

Sløjfning af olietank og måske opgravning.

Sløjfning af olietank og måske opgravning hvis forhold tillader det. Venlig hilsen Lars, hornbæk

Opgravning af olietank samt forureningsundersøgelse.

Overtager hus 1/2 2021 med 2500L olietank fra 1976 under indkørsel (sten). Ønsker opgravning og forureningsundersøgelse af jorden omkring. Pris? Venlig hilsen Jacob, Rødovre

Fjernelse af olietank i skur.

Olietank står i et skur ved min indkørsel ca 1200 ltr. Tank som er Tom.Glæder mig til at høre fra jer. Venlig hilsen Jimmi, Thisted

Olietank skal lokaliseres og opgraves.

Nedgravet olie tank,på 2500 L. Skal findes først, samt undersøge om den erafblændet korrekt. Evt opgravning? Har fået en ca. placering på hvor tanken er, fra gammel ejer(1978).Pris på : finde tankPris på : afblændingPris på : opgravning Venlig hilsen Karsten, Køge

Jeg skal have bortskaffet en olietank.

Jeg skal have bortskaffet en olietank. Der har ikke været olie i den de sidste 17 år. Vil gerne have en pris på opgaven. Venlig hilsen Lone, Gribskov

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse