Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Undersøgelse af jord omkring olietank.

Vi står med et potentielt huskøb i Rudersdal kommune hvor der befinder sig en nedgravet olietank på grunden. Hvad koster det at få undersøgt jorden omkring sådan en? Venlig hilsen Morten, Rudersdal

Ønsker korrekt dokumentation af sløjfet olietank.

Jeg har en olietank som er tømt og sløjfet, men desværre ikke dokumenteret præcist nok hos kommunen. Dette ønsker jeg at få gjort så der ikke kan opstå tvivl ved salg af min ejendom. Venlig hilsen Jesper, Slagelse

Olietank skal afblændes og registreres hos kommunen.

Der ligger en nedgravet olietank på ejendommen, som gerne skulle afblændes og registreres hos kommunen som korrekt afblændet. En af arvingerne har oplyst at der er lidt olie og slam i tanken.Hvad er jeres pris for den opgave. Venlig hilsen Jette, Lemvig

Hvad koster det at få lavet en tankscreening.

Jeg vil høre, om I kan lave en tank lokalisering/tankscreening. Samt hvad det koster? Og hvornår I kan lave den? Vi har brug for at vide, om/hvor der ligger en 2500 liter nedgravet ståltank med polyesterbehandling på grunden (den burde være gravet op, men det er ikke blevet registreret nogle steder). Vi har købt grunden…

Tilbud på sløjfning af nedgravet olietank.

Jeg vil gerne have tilbud på sløjfning af nedgravet olietank. Venlig hilsen Jesper, Stevns

Kan i lave et tilbud på afblænding og attest?

Hej Fensmark Miljø, Jeg skal til at sælge en ejendom. Ejendommen bliver opvarmet via naturgas, men olietanken er aldrig sløjfet, i hvert fald ikke hos myndighederne. Kunden ved at tanken ligger ved indkørslen, men om den er bundsuget vides ikke. Kan i lave et tilbud på afblænding med bundsugning og attest? Så vil jeg foreligge…

2500 liter nedgravet olietank skal tømmes.

2500 l nedgravet olietank skal tømmes for 1500 l olie og afblændes m.v. Venlig hilsen Allan, Silkeborg

Afblænding og rensning af olietank.

Afblænding og rensning af olietank. Olietanken ligger lige ud til indkørsel/vej, hvor det er nemt at komme til. Kan i lave et tilbud på dette? Venlig hilsen Morten, Fredensborg

Tilbud på sløjfning af nedgravet olietank.

Tilbud på sløjfning af nedgravet olietank, attest osv. tanken er tom , den skal ikke opgraves. Venlig hilsen Nicolai, Haslev

Sløjfning af en 2500l ståltank.

Sløjfning af en 2500l ståltank. Venlig hilsen Poul, Halsnæs

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse