Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Jeg har en olietank der skal afblændes

Forespørgsel: Jeg har en olietank der skal afblændes. Fik i sin tid (omk. 1 år siden indført pillefyr) og bliver så nu gjort opmærksom på af en ejendomsmægler, at jeg skal få afblændet olietanken og indberette det til kommunen. Dette var jeg ikke klar over. Det er en olietank nedgravet på gårdsplads med let tilgang.…

Pris på afblænding og afmelding af olietank.

Forespørgsel: Pris på afblænding og afmelding af gl. olietank. Kirsten, Silkeborg

Vi vil gerne have et tilbud på opgravning af olietank.

Forespørgsel: Vi har besluttet os for at få opgravet vores sløjfede olietank. Det er en max 2500 liters glasfiberarmeret ståltank, som ligger i 1,15 meters dybde inde i den ene side af vores dobbelte carport. Den er ca. 1 m i bredden og 2 m i længden. Dybden af tanken kendes ikke. Området er flisebelagt.…

Jeg vil gerne have en pris på sandopfyldning.

Forespørgsel: Hej Jeg har en 2500 liter stålolietank fra 1976. Den er nedgravet i indkørsel. Jeg vil gerne have en pris på sandopfyldning. Den er tømt og afblændet. Kim, København

Vi skal have afblændet en nedgravet olietank.

Forespørgsel: Hej, vi skal have afblændet en nedgravet olietank, som er blevet tømt / udsuget af OK i forbindelse med skift til varmepumpe. Vi modtager gerne et tilbud. Claudia, Hvalsø

Det drejer sig om sløjfning af nedgravet olietank.

Forespørgsel: Det drejer sig om sløjfning af nedgravet olietank fra omkring 1970. Har ikke været i brug mindst 10 år. Tanken er i grunden ved min fars hus. Der er ikke kendskab til lækageproblemer. Min far håber på, at sløjfningen kan gøres ved at tømme tanken for evt. olieslam og opfyldning med grus. Han ønsker…

Olietank tømmes og fjernes.

Forespørgsel: Hej Jeg har en nedgravet olietank (År:1979 Ltr.: 2500 Dia.: 1130 Lgd.: 2600) som jeg ikke længere bruger da jeg har fået fjernvarme. Hvad skal i have for at fjerne tanken hvis jeg selv graver den helt fri inkl. rør, så den kun skal tømmes og fjernes, jeg fylder også selv hullet bagefter. Den…

Jeg skal bede om et tilbud på tømning, rensning og afblænding af en olietank.

Forespørgsel: Hej Jeg skal bede om et tilbud på tømning, rensning og afblænding af en nedgravet olietank på 1600 liter. Der er under 100 liter fyringsolie tilbage i tanken. Jens, København

Olietank ønskes renset og fyldt op.

Forespørgsel: vi har en 4000 liter oli tank som skal tømmes og randses og fyldes op efter der er lavet en attest som skal op til kommunen. Jens, Skovlunden

Opfyldning og attest på opfyldning af olietank.

Forespørgsel: Opfyldning og attest på opfyldning af olietank. Pia, Hjorthøj

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse