Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Jeg har en olietank der skal afblændes.

Forespørgsel: Hej Fensmark. Jeg har en 2500 liters glasfiber/glasfiberbeklædt olietank fra 1981. Tanken bruges ikke mere og skal afblændes/fjernes. Jeg har gravet den fri og vil gerne have et bud på henholdsvis tømning/afblænding og på fjernelse. M.V.H. Tore, Silkeborg

Jeg vil gerne have et tilbud på opgravning og fjernelse af en olietank.

Forespørgsel: Goddag Jeg vil gerne have et tilbud på opgravning og fjernelse af den olietank på 2500 liter fra 1976, som ligger nedgravet i min forhave. Tanken har ikke været brugt siden vi fik fjernvarme i 1996, og jeg mener, at den i den forbindelse blev tømt for olie, men måske ligger der en rest…

Nedgravet olietank skal graves op og deponeres.

Forespørgsel: Nedgravet olietank på 2500 liter skal graves op og deponeres. Tidligere ejer af huset har meddelt, at der er sand i olietanken. Tanken er placeret i haven hvor til-kørslen er begrænset; der er 2 meter bredt. Skriv mig gerne en mail med spørgsmål og / eller bekymringer. Jacob, Aarhus

Tømning, rensning og afblænding af olietank.

Forespørgsel: Tømning, rensning og afblænding af nedgravet olietank. Der er ca. 700-800 liter på tanken, som kan rumme 4.000 liter. Rasmus, København

Pris på tømning og rensning af kugletank.

Forespørgsel: Pris på tømning og rensning på 2500 l kugletank Charlotte, Græsted

Jeg har en olietank der skal rengøres og blændes af.

Forespørgsel: Jeg har en olietank liggene i min have, ud imod vejen og ved siden af min indkørsel der skal rengøres, blændes af og fyldes med det der nu skal til for at det bliver godkendt. Den er nem at komme til skulle jeg mene. Fjerner i også det cement rør der stikker op af…

Pris på sløjfning af nedgravet olietank.

Forespørgsel: Pris på sløjfnng af nedgravet olietank (2.500 l) Steen, Nykøbing F

Opgravning og bortkørsel af 2 styks olietanke.

Forespørgsel: Opgravning og bortkørsel af 2 stk olietanke en på 15000 l og en på 25000 l. Jorden er regnet som kl. 2-3 tankene er tømt og afblændet ifølge de oplysninger vi har. Mvh Steen, Frederiksberg

Hvad vil det koste at sløjfe olietanken lovmæssigt?

Forespørgsel: Hej. Jeg har et OC-hus som blev bygget med oliefyr i 1973 og tilhørende olietank. Ved overgang til gasfyr blev tanken tømt; men jeg er nu i tvivl om arbejdet med at sløjfe tanken er sket korrekt. Efterfølgende er påfyldningsstudsen overdækket med et mindre lag jord. Tanken ligger i forhaven mod vejen. Hvad vil…

Pris på afblænding af olietank.

Forespørgsel: Hej. Vi skal ha´ fjernet påfyldningsstuds og udluftningsrør og derefter lukke tanken, så det ikke længere er muligt at fylde olie på. Hvad er prisen? Hvad er prisen, hvis I også skal tømme tanken? Mvh Jens, Kalvehave

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse