Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Tilbud på fjernelse af olietank af afblændet tank.

Tilbud på fjernelse af olietank, tanken er nedgravet i 1969 og afblændet i 1982 Venlig hilsen John, Vallensbæk

Tilbud på opgravning af olietank med tilhørende rør.

Jeg vil gerne have et tilbud på opgravning af olietank med tilhørende rør. Det er en 2500 liter kugleformet olietank af plast fra 1973. Den betegnes Tunetanken og er fremstillet af polyester og lamineret med glasfiber. Tanken er nedgravet et sted hvor der er adgang med gravemaskine, men der er pt fliser som vi selv…

Tømning og afblænding af nedgravet olietank.

Jeg har en nedgravet olietank jeg gerne vil have et tilbud på at få tømt og afblændet. Tanken er lokaliseret og der er gravet ned til toppen af tanken. Venlig hilsen Preben, København

Opgravning og bortskaffelse af olietank.

Opgravning og bortskaffelse af olietank. Det er en 2500 liters tank og den er nedgravet ved siden af huset. Det skal gøres inden d. 17/8-22 hvor varmepumpe bliver leveret. Venlig hilsen Terese, Glesborg

Evt. opgravning af afblændet olietank.

Evt. opgravning af tank, der er afblændet i 1992. Der er mistanke om der olieforurening i kloakrør tæt på. Venlig hilsen Vagn, Glumsø

Nedgravet olietank skal tømmes og afblændes.

Vi har en nedgravet olietank som skal tømmes og afblændes. Den har ikke været i brug siden 2009, hvor vi anskaffes et pillefyr . Venlig hilsen Ilse, Sorø

Skal have lukket nedgravet 4000l kugle olietank.

Skal have lukket nedgravet 4000l kugle olietank. Ligger tæt på bolig, forventer den bør fyldes med sand. Gode tilkørselsveje forhold. Venlig hilsen Liselotte, København

Afblænding af tank og påfyldning af grus/sand.

I forbindelse med tilbygning af hus fra 60’erne, er der konstateret en olietank (størrelsesklasse 1), som jf BBR er afblændet i 1988.Dog kan vi konstatere, at der er væske i tanken og skal inden længe have støbt fundament ovenpå området, hvor tanken er.Vi ønsker derfor afblænding af tank og påfyldning af grus/sand for at undgå…

Jeg har en olietank som skal fjernes.

Jeg har en olietank som skal fjernes. Den er placeret udenfor under en trappe i kælderen. Venlig hilsen Morten, Horsens

Gensløjfning af olietank.

Som aftalt skal I ud og gensløjfe olietanken på onsdag den 18. maj. Sælger vil gerne være der når I kommer, så I må gerne ringe til ham snarest muligt. Venlig hilsen Betina, Kolding

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse