Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Jeg skal have sløjfet min olietank, som står i min kælder.
Jeg skal have sløjfet min olietank, som står i min kælder. Jeg bor i Faxe og ville høre hvad prisen vil være for at den sløjfet. Den har ikke været brugt i 10 år og er stort set tom. Jeg vedhæfter billeder fra kælder. Jeg flytter naturligvis det der står foran tanken inden arbejdet påbegyndes.…
Nedgravet glasfibertank skal suges ren for olie.
Har en 2500 liters kugle glasfibertank nedgravet, der skal suges ren for olie, og fyldes med sand. Der skal sendes attest til kommunen at der er blevet sløjfet. Vi har gravet ned til tanken så den er forholdsvis let at komme til. Venlig hilsen Kurt, Haderslev
Fjernelse af to fritstående olietanke.
Hejsa. Jeg påtænker at få indlagt fjernvarme i juni måned. I den forbindelse vil jeg gerne have fjernet mine olietanke. Jeg har 2 stk. på grunden. 1 stk 2500 liter tank nedgravet under carport. Den blev tømt og blændet i 2019. Den anden er fritstående 1200 L som står bag ved carport/skur. Vil i komme…
Sløjfning af tom olietank 2500 liter.
Sløjfning af tom olietank 2500 liter samt attest til kommunen. Venlig hilsen Maibritt, Næstved
Tømning af 1200 liter fritstående olietank.
Tømning af 1200 liter fritstående olietank – indeholder ca. 150-200 liter olie. Venlig hilsen Elsemarie, Tørring
Sløjfning af 2500 liter olietank hurtigst muligt.
Sløjfning af 2500 liter olietank hurtigst muligt. Venlig hilsen Lisbet, Kongens Lyngby
Afblænding af nedgravet olietank i have.
Afblænding af olietank. Tanken er nedgravet i haven. Venlig hilsen Ole, København
Tømning og afblænding og olietank samt evt. opgravning.
Tømning og afblænding og olietank samt evt. opgravning. Venlig hilsen Johnny, København
Sløjfning af 1500 liters jordtank.
Sløjfning af 1500 liters jordtank. Venlig hilsen Steen, Brande
Overslag på sløjfning og bortskaffelse af olietank.
Overslag på sløjfning og bortskaffelse af overjordisk olietank i stål i vaskehus. Venlig hilsen Glennie, Ringsted