Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Forurenings undersøgelse samt opgravning af olietank.
Vi er interesseret i at købe et hus, hvor der på grunden ligger en olitank. Sælger af huset har haft et firma ud og finde ud af hvor olietanken ligger. Vi ved ikke hvordan tanken er afblændet da der desværre ikke findes nogen papirer på det. Er det muligt at lave en jordforureningsprøve inden man…
Pris på opgravning af 1500 liters olietank.
Hvad tager i for en opgravning af olietank på 1500 liter der er nedgravet i en indkørsel? Venlig hilsen Lene, Svendborg
Tømning, rensning og afblænding af nedgravet olietank.
Pris ønskes på tømning, rensning og afblænding af 2500 liter nedgravet olietank inkl. afmelding til kommunen. Der er Max 100 liter olie i tanken og den er nem tilgængelig. Venlig hilsen Lucas, Skælskør
Overslag på lokalisering af mulig olietank.
Overslag på lokalisering af mulig olietank. Den skulle være der ifølge BBR, men ingen beskrivelse af lokation. Forsøgt fundet med spyd, indtil 50cm ned på mest oplagte placering ved øst muren. Venlig hilsen Albert, Fredensborg
Sløjfning og bortskaffelse af olietank.
Det drejer sig om sløjfning og bortskaffelse af olietank. Jeg har lige købt huset og ved ikke hvor gammel anlægget er men tanken er fra 2008 og er fritstående. Venlig Hilsen Anette, Kalundborg
Sløjfning af olietank på cirka 1200 liter.
Sløjfning af olietank på cirka 1200 liter. Er nedgravet, men skal ikke graves op. Jeanette, Ry
Vi ønsker at bestille 1000 liter fyringsolie.
Vi ønsker at bestille 1000 liter fyringsolie. Venlig hilsen Pia, Haslev
Uforpligtende tilbud på opgravning og fjernelse af olietank.
2,5 kvadratmeter nedgravet olietank placeret 2 meter fra fundament i forhave ved hus fra 1936. Olietanken er tømt og afblændet i 1988, men der findes ingen dokumentation. Uforpligtende tilbud på opgravning, fjernelse af tanken og opfyld af graven ønskes, tak. Venlig hilsen Sven, Slagelse
Pris på fjernelse af afblændet og nedgravet olietank.
Vi har en gammel, afblændet og nedgravet olietank liggende ved indgangen til vores hus. Jeg tror den kan rumme 2.000 liter. Tanken blev taget i brug i 1982, da vores hus blev bygget og taget ud af brug ved ombygning og overgang til gasfyring i 2002. Hvad skal jeg regne med, at det vil koste…
Undersøgelse af forurening omkring en antagelsesvist afblændet olietank.
Vi er et ungt par, der ønsker at købe et hus. Vores køberrådgiver fra Home har anbefalet at få undersøgt, om der er jordforurening omkring en nedgravet og antagelsesvist afblændet olietank ved det hus, som vi gerne vil købe. Jeg har vedhæftet afblændingsattesten og BBR’eren. Vi ønsker at få et tilbud hurtigst muligt, da vi er…