Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Eftersøgning af olietank samt mulig sløjfning.

Hej med jer. Vi har fundet en nedgravet olietank på vores grund. Da vi overtog huset var det ikke oplyst hvor den var henne eller yderligere information om sløjfning osv. Hvad koster det at for jer at foretage denne undersøgelse og efterfølgende mulig sløjfning? Venlig hilsen Simon, Virum

Jeg ønsker at få tømt en olietank.

Ønsker at få tømt en olietank. Den er på ca.1100 liter og der er 245 liter tilbage. Venlig hilsen Line, Engesvang

Vi ønsker vores olietank tømt og afblændet.

Hej. Jeg har en olietank på min grund – fik fjernvarme for en del år siden. Jeg vil gerne have den tømt og afblændet – hvad koster det? Har en almindelig 70’er-villa på Engvangen 20, 8520 Lystrup Venlig hilsen Jeanett, Lystrup

Tilbud på sløjfningsattest på tom olietank.

Hej. Jeg ønsker et tilbud på at få en sløjfningsattest på en tom olietank med synlig studs. Venlig hilsen Kristine, Vejle

Fjernelse af olietank på 1200 liter.

Hejsa. Kan jeg få en pris på at få fjernet en olietank på 1200 liter – Den står på jorden, bagved vores garage. Venlig hilsen Kevin, Hornslet

Tømning af olietank i kælder.

Tømning af olietank i kælder Ifm. opsætning af varmepumpe, vil tanken blive fjernet. Den skal dog være tømt inden, og der forventes at være max 200 liter tilbage. Hvad vil dette koste og kan I sige noget om varsel for bestilling af tømningen? Venlig hilsen Erling, Kongens Lyngby

Tilbud på dokumentation for at jordtank er afblændet.

Jeg har solgt en ejendom og skal dokumentere at olietank er afblændet.Er ikke sikker på at der er sket afblænding af tanken. Ønsker pris på dokumentation for at gammel jordtank er afblændet, samt eventuelt afblænding hvis det ikke er sket. Gammel olietank er på 2500 liter. Venlig hilsen Erik, Vordingborg.

Jeg ønsker tilbud på sløjfning af olietank.

Jeg ønsker tilbud på sløjfning af olietank. Tanken er fritstående i skur med lette adgangforhold. Der er en lille rest i tanken. Jeg vil gerne have den fjernet så hurtigt som muligt efter d. 11.2.2022.  Venlig hilsen Rune, København

Attest på sløjfning af olietank.

Tidligere ejer har fået sløjfet tanken, men uden attest. Derfor ønskes en attest på sløjfning. Kristine, København

Kan I give en pris på fjernelse af gammel olietank.

Kan du give en pris på fjernelse af gammel olietank? Det er omkring 1-2 meter under jorden. Afblændet og fyldt med sand. 2500 liter størrelse. Mange tak. Venlig hilsen Mantas, Rødovre

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse