Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Pris på opgravning og bortskaffelse af stål olietank.
Hej. Jeg ønsker en pris på opgravning og bortskaffelse af stål olietank diameter 1m og længde 4m. Den ligger ca. 50 cm under terræn. Ser frem til at høre fra jer. Venlig hilsen Tom, København
Tømning samt bortskaffelse af helt fyldt olietank.
Hej! Hvad er prisen på tømning, samt bortskaffelse af helt fyldt fritstående olietank, der står let tilgængeligt bag huset? Venlig hilsen Linda, Købehavn
Fjernelse af nedgravet kugletank på 2500 liter.
Fjernelse af nedgravet kugletank på 2500 liter. Venlig hilsen Bjarne, Nykøbing
Fjernelse eller afblænding af olietank.
Evt. fjernelse eller afblænding af olietank. Kan i give tilbud. Venlig hilsen Hans, Strandby
Tømning af olietank med 2500 liter fyringsolie.
Tømning af olietank med 2500 liter fyringsolie. Venlig hilsen Svend, København
Opgravning og bortskaffelse af 2500 liter olietank.
Opgravning og bortskaffelse af 2500 liter olietank og kontrols af evt. olieforurening, tanken er beliggende i flisebelagt indkørsel umiddelbar op til fortov. Tanken er korrekt sløjfet i 2013 med tømning og fjernelse af studser, samt meldt ud af drift til kommunen. Venlig hilsen Bent, Videbæk
Sløjfning af olietank inklusive gravearbejde og attest.
Vi har en nedgravet olietank som vi gerne vil have sløjfet. Tanken ligger på vores gårdsplads og er ikke længere i brug. Hvad ligger der i en løsning fra jer? Er det inklusive gravearbejde, opsugning, sløjfning og attest til kommunen? Venlig hilsen Søren, Jyderup
Hvad koster det at i henter 1047 liters fyringsolie?
Hvad koster det at i henter 1047 liters fyringsolie? Det fejler intet det er bestilt i sommers ved en misforståelse. Venlig hilsen Søren, København
Tjek om olietank er afblændet korrekt.
Hvad koster det at få jer ud og tjekke om en tank er afblændet korrekt? Kunden kan selv grave ned til studsen. Det er anmeldt på kommunen, men der ligger ingen papirer. Venlig hilsen Trine, Fensmark
Overjordisk olietank skal tømmes og bortskaffes.
Vi har en overjordisk olietank, som vi ønsker skal tømmes og bortskaffes og ønsker et tilbud herpå. Hvad skal I bruge af oplysninger fra os? Venlig hilsen Sara, Smørum