Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Jordprøver for olieforurening ønskes.
ift. køb af hus, ønskes jordprøver for olieforurening på grunden omkring en nedgravet olietank. Venlig hilsen Troels, Haslev
Vi har en olietank vi skal have fjernet.
Vi har en olietank vi skal have fjernet hvor meget vil det ca. koste. Vi er lidt i tvivl om hvor mange liter den er på men der er stadig lidt olie i den. Den er afmonteret fra huset. Venlig hilsen Simone, Næstved
Pris på olie opsugning af nedgravet olietank.
Vi ønsker pris på olie opsugning af 2000 liter nedgravet olietank. Endvidere ønskes pris på evt. opfyldning med sand. Venligst 2 separate priser, idet sandfyldning ikke er obligatorisk. Venlig hilsen Michael, Gentofte
Sløjfning af nedgravet olietank på 2500 liter.
Sløjfning af nedgravet olietank på 2500 liter (tømning og fyldning). Venlig hilsen Trine, Glostrup
Vores afblændende olietank skal fjernes.
Hej. Jeg har solgt mit hus og i den forbindelse er der krav om at den afblændende olietank skal fjernes. Dette skal gøres inden 1/7 og der skal laves officiel dokument for at olietanken er fjernet. Derudover skal indkørslen etableres igen. Venlig hilsen Linda, Støvring
Pris ønskes på fjernelse af olietank.
Fjernelse af olietank i indkørsel – pris ønskes. Venlig hilsen Frank, Vejle
Vi har en olietank som vi gerne vil have gravet op.
Hej. Vi har en olietank som vi gerne vil have gravet op i forbindelse med skift til fjernvarm.Hvad er prisen for dette inklusiv det hele. Der er ca. 500-1000 liter tilbage i tanken. Optagningsperiode september 2021. Venlig hilsen Claus, København
Vi skal have lavet en sløjfning af olietanken.
Hej. Vi er ved at sælge ovennævnte ejendom. Sælger og Hedensted kommune har ingenting på olietanken. Vi skal have lavet en sløjfning af olietanken. Den står på bbr at olietanken er afblændet. Vil I hurtigst muligt kontakte sælger? Venlig hilsen Hanne, Hedensted
Hvad koster det at få fjernet olietank fra kælder.
Olietank i kælder 150 x 125 x 64 ca. 1200 liter, brugt sidst i 1998. Rest olie/slam ca. 20- 25 liter. Enten 1) skåret op i kælder eller 2) trukket op og skåret op. Hvad koster det inkl. moms? Venlig hilsen Henning, København
Jordtank som skal rengøres, tømmes og afblændes.
Vi har en 1500 liter jordtank som skal rengøres, tømmes og afblændes da vi skal have ny varmekilde. Tanken ligger med fri adgang under et brønddæksel. Hvad koster en rengøring + tømning? Hvad koster det hvis i også skal afblænde og afmelde ved kommunen? Venlig hilsen Karsten, Fredericia