Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Rensning og afblænding af 2500 liter olietank.
Jeg vil gerne have en pris på rensning og afblænding af min 2500 liter olietank. Hvis nødvendigt kan jeg sende et par billeder som viser forholdene på stedet hvor tanken ligger. Venlig hilsen Roy, Skovlunde
Kan i give en pris på at få olietank fjernet?
Fjernvarmeværket har ved udskiftning af rør fundet en tank på vores grund. På BBR står den som under 6000 liter, og at den er afblændet, og etableret i 1957. Det mest rigtige ville vel være og få den suget og fyldt. Kan i give mig en pris på det, mvh Venlig hilsen Bent, Køge
Tilbud på opgravning af olietank fra 1975
Vi har et hus fra 1975 med en gammel olietank i jorden. Vi overvejer at få den gravet op, da den trods alt har ligget ubrugt hen siden 1991. Tanken er iflg. papirer 2.500 liter glasfiberarmeret polyester med en diameter på 170 cm. Placeringen skulle være godt beskrevet i byggesag og i sag om afproppes.…
Sløjfning af 1500 liter olietank.
Sløjfning af 1500 liter olietank efter installation af fjernvarme. Venlig hilsen Henrik, Frederikshavn
Tilbud på at få en olietank opgravet og bortskaffet.
Min kæreste og jeg har købt et hus, hvor der ligger en gammel nedgravet og afblændet olietank på 2500 liter. I forbindelse med, at vi skal i gang med en større renovering af hus/have, kunne vi godt tænke os et tilbud på at få den gravet op og bortskaffet. Venlig hilsen Søren, Roskilde
Fritstående olitank skal fjernes fra kælder.
Hej jeg er vicevært på en ejendom på Amager. Der er 3 opgange til 4 sal, så det er en halvstor tank jeg skal have skåret op, og flyttet fra kælderen. Den er fritstående, men ved ikke på hvor mange liter. Venlig hilsen Ole, København
Afskaffelse af fritstående olietank samt dokumentation.
Afskaffelse af fritstående olietank. Omkring 100 liter olie tilbage. Vi har brug for korrekt dokumentation for at kunne få miljøtilskud. Venlig hilsen Sofie, København
Olietank skal skylles, suges tom og blændes af.
Hej i Fensmark. Jeg har en 2500 liters nedgravet olietank, som jeg gerne vil have sløjfet.Ifølge Lolland kommune skal den skylles, suges tom og blændes af. Det er ikke nødvendigt at fylde den op med sand eller lignende, ifølge kommunen. Tanken ligger i baghave/baggård ca. 25 meter fra kantsten. Vi I sende mig et tilbud…
Tilbud på fjernelse af 2500 liter olietank.
Jeg har en nedgravet olietank på 2.500 l, som jeg ønsker tilbud på at få fjernet. Tanken er tidligere afproppet. Venlig hilsen Peter, Lyngby
Vi skal have fjernet og sløjfet vores olietank.
Vi har fået installeret en luft til vand, varmepumpe. I den forbindelse skal vi have fjernet/Sløjfet en olietank. Vi ved ikke hvor gammel, eller hvor stor den er. Den ligger tæt på fundamentet af en gammel præstebolig. Ligger under en græsplæne, i gennemgang til haven. Hvad koster det? Venlig hilsen Kirsten, Syddjurs