Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Nedgravet olietank ønskes lukket og tømt.

Jeg har en nedgravet olietank som jeg ønsker en pris på at få lukket af og tømt hvis der er noget i den. Den ligger i jorden på gårdspladsen. Venlig hilsen Peernille, Bjæverskov

Vi skal have vores olietank tømt, hvad koster det?

Vi har købt hus for ½ år siden. Da vi fik skiftet varmerør i vores indkørsel, kunne vi se et rør stikke op ca. 5 cm under vores fliser. Vi stak en pind ned og der var lidt fyringsolie på den, da den kom op. Tanken er ikke registrerer og vi skal have den tømt,…

Olietank skal afblændes med dokumentation.

Hej, jeg er i gang med at konverterer til varmepumpe og i den forbindelse har jeg en nedgravet olietank. Tanken er fra 2007, 1500 liter og med glasfiber. Den skal afblændes med dokumentation. Ved i eventuelt om der er regler(dokumentation) for opgravning og fjernelse af olietanke på ens egen grund – efter korrekt afblænding. Venlig…

Jeg har en nedgravet olietank som skal sløjfes.

Jeg har købt et hus, og skal have sløjfet en olietank. Det er en nedgravet tank, og jeg tænker umiddelbart at den bare skal tømmes, og blændes af. Det er en forstærket tank, og som jeg har forstået det, skulle det ikke være nødvendigt, at fylde den op med sand. Venlig hilsen Michael, Skørping

Eftersøgning af tank og kontrol af dokumentation.

6000l olietank, Ejendom i Kalundborg. Ifølge BBR er tanken fyldt og afblændet. Men vi kan ikke finde dokumentation og vi ved ikke hvor tanken ligger. Hvad koster nødvendig eftersøgning af tank, nødvendig kontrol og dokumentation. Venlig hilsen Henrik, Kalundborg

Hvor meget det koster at sløjfe en nedgravet?

Jeg vil høre hvor meget det koster at sløjfe en nedgravet olietank på 2500 liter. Jeg har brug for en pris med og uden sandopfydlning. Får man dokumentation for sløjfning til kommunen med? Venlig hilsen Kim, Sorø

2500 liter nedgravet olietank skal bortskaffes.

Jeg har en 2500 olietank, der er nedgravet men fritlagt. Den er faldet for 40 års aldersgrænsen og skal bortskaffes eller blændes. Hvor meget er prisen hos jer for at bortskaffe tanken? Jeg kan godt selv stå for bundsugning. Venlig hilsen Jens, København

Uforpligtende tilbud på opgravning af olietank.

Hej. Har I mulighed for at sende mig et uforpligtende tilbud på opgravning af gammel nedgravet olietank iflg. kommunen er tanken afblændet. Venlig hilsen Morten, Holte

To fritstående olietank skal afskaffes.

Har to olietanke på grunden fritstående. Den ene står i forhave og er ikke tilsluttet. Den anden er også fritstående er ikke i brug på1200 liter, men rør er ført til hus vi vil gerne have dem væk. Venlig hilsen Brian, København

2500 liter jordtank skal graves op og bortskaffes.

Jeg har en 2500 liter jordtank som skal graves op og bortskaffes. Og en 1500 liter jordtank som skal graves ned og monteres kan i give et tilbud på dette? Venlig hilsen Søren, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse