Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Tilbud på lokalisering samt sløjfningsattest.

I forbindelse med salget af en ejendom, skal vi venligst i sammen råd med sælger høre om i kan være behjælpelig med at lokaliser og tjekke den gamle olietank. I den forbindelse få udstedet en sløjfningsattest. Venlig hilsen Boye, København

Tilbud på foretagelse af forureningsprøve.

Vi er ved at købe et hus, på grunden er der en nedgravet på 2500 liter, olietank fra 60erne der i 87 skulle være tømt og sløjfet korrekt. Det vil vi gerne sikre samt have foretaget forureningsprøve. Udfordringen er at vi gerne skal have svaret senest 8. april. Kan I hjælpe? Venlig hilsen Louise, Vanløse

Olietank skal tømmes rengøres og lukkes.

Har olietank 2500 liter der er nedgravet som jeg ikke skal bruge mere. Den skal tømmes rengøres og lukkes. Ved ikke om der skal fyldes sand i. Er det en god ide at tage en jordprøve .Tanken er nedgravet for enden af huset med fri tilkørsel på flisebelagt indkørsel. Venlig hilsen Bent, Rødvig Stevns

Pris på at få opgravet og fjernet en olietank.

Vil I give en pris på at få opgravet og fjernet en olietank? Jeg har indsat en BBR meddelelse, der viser hvor på grunden olietanken ligger. Desuden har jeg indsat nogle billeder af huset, som viser adgangen, og at man nok bliver nødt til at køre rundt om huset via græsset, da der nok ikke…

Afblændet olietank ønskes opgravet og bortskaffet.

Vi har en afblændet olietank på 4000 liter, som vi ønsker at få opgravet og bortskaffet. Er det noget I kan give en pris på? Venlig hilsen Jeanette, Skanderborg

Jeg skal bruge en attest på at min olietank er afblændet.

Min nedgravede olietank fra 1969 blev afblændet i 1989, af min x mand. Nu hvor jeg vil sælge ejendommen vil jeg gerne have en attest på at den er afblændet som den skal, det skulle den være, men da jeg ikke personligt har afblændet tanken, kan jeg ikke uden hjælp stå inde for det. Hvad…

Jeg vil gerne have afblændet min olietank.

Jeg har fået nyt varmesystem, og jeg vil gerne have afblændet min olietank. Venlig hilsenn Zina, Slagelse

5.000 liters olietank i kælder skal fjernes.

Hej. Jeg har en 5.000 liters tank i kælder der blev tømt og sløjfet for 20 år sidenVi har nu brug for pladsen og vil gerne have den fjernet helt. Tanken skal nedbrydes i mindre stykker for at komme ud af kælder Der er gode adgangs forhold til kælder med egen indgang. Kan I påtage…

Tilbud på eftersøgning og fjernelse af olietank.

Vi har lige købt hus, og der ligger en 1500 liter nedgravet olie tank. Den er tømt og sløjfet. Vi er dog lidt i tvivl om hvor den er placeret. Men inde på BBR viser de at den er i haven. Har i mulighed for at finde den nøjagtige placering? Hvad vil det koste at…

Pris for opgravning af sløjfet olietank.

Vi er ved at søge på hvad det vil koste at få gravet vores sløjfede olietank op. Tanken er fra 1973, sløjfet i 1996. Det er en polyesterbeklædt cylindertank på 2500 liter.Dia.: 1130Lgd.: 2600Der skulle være en attest på sløjfningen, vi har bare ikke fundet den endnu, efter vi har overtaget huset sidste år. Efter…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse