Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Ønsker tilbud på fjernelse af olietank.
Ønsker tilbud på nedtagelse og fjernelse af olietank i kælder. Venlig hilsen Lars, Nyborg
Tilbud på eftersøgning af olietank.
Vi vil gerne bestille en eftersøgning af olietank til kr. 2450 incl moms + en rapport for afmelding ved kommunen for 750 kr. incl moms hvis ikke der forefindes en tank. Venlig hilsen Martin, Esbjerg
Tilbud på attest for at vores olietank er afblændet korrekt.
Tilbud på attest for at vores olietank er afblændet korrekt i forbindelse med salg af vores ejendom. Der er lidt usikkerhed om placering, men den menes at ligge i indkørsel. Venlig hilsen Christina, Viborg
Olietank skal fyldes med grus og afmeldes.
Olietank fra 1989 af stål bruges ikke mere blev brugt i forbindelse med halmfyr med 2 kamre, jeg formoder at den må fyldes med grus og afmeldes. Venlig hilsen Inger, Tønder
Jeg skal have fjernet 1200l fritstående olietank.
Jeg skal have fjernet 1200l indvendig fritstående olietank, plus fyr. Vil gerne vide hvad dette arbejde koster. Hvad hvis der er olie på tanken, er denne olie tabt eller får man denne værdi tilbage? Venlig hilsen Heidi, Odense
Tilbud på lokalisering på olietank.
Der skal i følge BBR ligge en 2500 l olietank i plast fra 1972 på min grund.Den er angivet som afblændet, men der mangler en attest på afblændingen.Jeg mener at vide hvor den ligger. Tror at det er udluftningsrøret der stikker op langs ydervæg. Jeg vil gerne bede om et tilbud på at lokalisere samt…
Tjek at nedgravet olietank er forsvarligt afblændet.
Jeg ønsker et tilbud på tjek at nedgravet olietank er forsvarligt afblændet og dokumentere til kommunen. Kommunen kan ikke finde tankattesten til ejendommen. Venlig hilsen Per, Skanderborg
Jeg vil gerne have sløjfet min nedgravede olietank.
Jeg har en 1500 liter olietank, som ligger i jorden. Den vil jeg gerne have afmeldt. Tank er fundet og top gravet fri. Der er ca. 200 liter væske i som skal bortskaffes. Tank skal fyldes med sand/grus og afproppes. Jeg vil gerne have et tilbud på ovenstående. Venlig hilsen Poul, Hjørring
Fjernelse af 1200 liter olietank.
Skal have fjernet olietank af plast der står på jorden. Tror tanken er på 1200 liter, der er 250 liter olie tilbage. Jeg kan sende billeder og video. Venlig hilsen Daniel, Lyngby
Tilbud på fjernelse af nedgravet olietank.
Hej. Vil gerne have tilbud på fjernelse af nedgravet olietank. Tanken er på 2500 liter fra 1969. Er tømt for olie af olieleverandøren og derefter blændet. Tanken er ikke renset. Ligger i indkørsel 5-6 meter fra skel. Venlig hilsen Preben, Hørsholm