Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Tom nedgravet olietank skal sløjfes.
Jeg har en nedgravet olietank (1.500 l.) i indkørslen som er tømt for olie og som skal sløjfes, kan I lave et tilbud på det. Venlig hilsen Tommy, Fredericia
Fritstående olietank skal fjernes.
Fritstående olietank står på jorden hvor man kan komme til indholder ca 100 liter. Hvad koster dette? Venlig hilsen Lena, Varde
Vi skal have sløjfet vores olietank.
Hejsa. Vi skal have sløjfet vores olietank. Den er på 4000 L og der er 1200 L tilbage i tanken. Vi vil gerne undgå at skulle grave den op. Venlig hilsen Isak, Rungsted
Gammel olietank skal sløjfes.
Jeg har en gammel olietank på 1500 liter som skal sløjfes i 2020. Jeg ønsker at få den tømt for olie (kun lidt tilbage) og fyldt med sand. Venlig hilsen Ellen, Ribe
Bortskaffelse af 1200 liter olietank.
Bortskaffelse af 1200 l overfladetank inkl. attester. Venlig hilsen Rene, Hjørring
Hvad koster afblænding af en olietank?
Hvad koster afblænding af en olietank? Venlig hilsen Hans, København
Rensning og afbrænding af titan plast tank.
Tømning, rensning og afbrænding af 1000 l. Titan plast tank. Venlig hilsen Børge, Tønder
Undersøgelse af jorden omkring en olietank.
Hej. Hvad tager i for at lave en miljøundersøgelse af jorden omkring en olietank. Venlig hilsen Sandra, Nyborg
Tømning og opgravning af 4000 liter metalolietank.
Jeg vil gerne have et tilbud på tømning og opgravning af 4000 Lmetalolietank, der står for sløjfning i 2021. Tanken ligger ca. 1 meter fra hæk ud til vej. Opgaven skal kunne løses i uge 44 eller 45. Venlig hilsen Thomas, Odder
Attest på afblænding af nedgravet olietank.
I forbindelse med hussalg har jeg brug for hjælp til at få lavet en attest på afblænding af nedgravet olietank. Venlig Hilsen Niels, Horsens