Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Jeg skal have fortaget en forurenings undersøgelse.
Jeg er ved at købe en ejendom med en eksisterende olietank, som blev afblændet i 2001. Jeg vil i den anledning have foretaget en miljøundersøgelse omkring tankens placering (som er kendt) for evt. forurening og vil ligeledes evt. få etableret en aflændingsattest på at det i sin tid er blevet foretaget korrekt og lovligt. Hvad…
Jeg ønsker tilbud på opgravning af olietank.
Jeg ønsker tilbud på opgravning af olietank på 1500 liter, som er fra 1963. den er afblændet og fyldt op i 1984. Venlig hilsen Marlene, Fredensborg
Olietank skal renses og afblændes.
Jeg har en olietank der skal renses og afblændes. Eller fjernes helt. Det afhænger af det tilbud i kommer med. Den er nedgravet til venstre for indkørslen og ligger under nogle fliser. Venlig hilsen Simon, Vejle
Udgravning, tømning og afblænding af nedgravet tank.
Forespørgsel: Udgravning, åbning, tømning og afblænding af nedgravet tank 2500 liter. Venlig hilsen Micheal, Aabenraa
Vi skal have eftersøgt vores olietank på 2400 liter.
Vi skal have eftersøgt vores olietank på 2400 liter. Olietanken er ikke indtegnet på nogle tegninger. Venlig hilsen Frederik, Hvidovre
1200 liters fritstående tank skal genfyldes.
Vi har en 1200 liters fritstående olietank i garagen med ca. 200 liter olie tilbage. Vi vil gerne have olietanken genopfyldt (ca. 1000 liter). Hvad koster dette? venlig hilsen Morten, Skive
Jeg ønsker tilbud på sløjfning af nedgravet olietank.
Jeg ønsker tilbud på sløjfning af nedgravet olietank. Tanken skal tømmes og renses og derefter afblændes og sløjfningsattest udstedes.I BBR befinder der sig to “tekniske anlæg” på grunden. Jeg har lokaliseret den ene. Den anden ønskes der prøveboret efter i en indkørsel/gårdsplads på ca. 15×5 meter. venlig hilsen Erik, Steves
2500 liter nedgravet olietank skal tømmes og sløjfes.
Hej. Jeg har en 2500 liter nedgravet olietank der skal tømmes og sløjfes samt et udluftningsrør. Er hjemme pt. hele dagen. I må meget gerne ringe med et tilbud. Venlig hilsen Keld, Næstved
Vi har 2 olietanke stående som vi gerne vil have afhentet.
Vi har 2 brugte olietanke stående, som vi gerne vil have afhentet. Der er lidt olie i bunden. Venligst oplys om pris. Venlig hilsen Winnie, Holstebro
Jeg vil gerne have en pris på tømning og sløjfning af tank.
Jeg vil gerne have en pris på tømning og sløjfning af en nedgravet olietank. Den er på ca. 1500 l. Alternativt vil jeg gerne have en pris inkl. opgravning og bortskaffelse. Venlig hilsen Flemming, Skanderborg