Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Tjekke om nedgravet olietank er blændet.

Hej. Jeg har en nedgravet og blændet olietank iflg. bbr. men desværre ingen dokumentation for dette. Er det muligt for jer at tjekke om det er korrekt. Jeg vil gerne have et overslag på: 1: Tjekke om den er blændet. 2: Opgravning og dokumentation for dette, som kan sende til kommunen. Venlig hilsen Trine, Gentofte

En sløjfningsattest fra et autoriseret selskab.

Olietanken er tømt 12.07.1995, og dette er gået til kommunen og stemplet her den 15.07.1995. Nu skal vi sælge huset og købers advokat ønsker at der foreligger en sløjfningsattest/afblændingsattest fra et autoriseret selskab, som dokumenterer, at tanken er tømt, bundsuget, sandfyldt, hvis dette er et krav, afproppet og blændet. Tilsyneladende er anmelde låsen til kommunen…

2500 liter tank med ca. 300 liter fyringsolie i ønskes fjernet.

Har en 2500 liter tank med ca. 300 liter fyringsolie i som jeg skal have fjernet. Står i haven ikke nedgravet. Venlig hilsen Henrik, Rønnede

Tilbud på tømning og sløjfning af olietank.

Jeg vil gerne bede om tilbud på tømning og sløjfning af olietank. Derudover vil jeg gerne bede om et tilbud på opgravning af olietank jeg er ikke sikker på størrelsen (1200 l tror jeg) Tanken er placeret ca. 20 meter inde i indkørsel Indkørsel er delt op med stakit og låge ca. 10 meter inde.…

Jeg har en 2500 liter nedgravet olietank jeg skal have sløjfet.

Hej. Jeg har en 2500 liter nedgravet olietank jeg skal have sløjfet og vil gerne have tilbud. Skal bruge attest på sløjfningen. Vil gerne have tilbud på billigste løsning som jeg formoder er fyldning. Tanken er ca. 15 meter fra gårdsplads så rimelig nem at komme til. Venlig hilsen Bo, Skørping

Eftersøgt en gammel sløjfet olietank.

Der er en gammel olietank som blev sløjfet / afblændet i 1980. Hun vil godt have eftersøgt tanken, så hun ved hvor den ligger, inden hun beslutter noget. Venlig hilsen Arne, Næstved

Har en 2500 liter tank som jeg skal have fjernet.

Har en 2500 liter tank med ca. 300 liter vand i som jeg skal have fjernet. Står i haven ikke nedgravet. Venlig hilsen Henrik, Rønnede

Undersøgt om tidligere olietank ligger nedgravet på grunden.

Vi ønsker at få undersøgt om den tidligere olietank vi tænker ligger nedgravet på grunden. Venlig hilsen Christian, Roskilde

Hvad vil det koste, hvis I skulle komme ud og gensløjfe olietanken?

Vi købte et hus for ca. 5 år siden, og vi er blevet usikre på, om olietanken er sløjfet korrekt. Hvad vil det koste, hvis I skulle komme ud og gensløjfe olietanken? Med gensløjfning mener vi, at få lukket påfyldningsstudsen korrekt og evt. tømt restindholdet af tanken. Vi er i tvivl om tanken har fået…

Vi ønsker en pris på at få gravet en olietank op.

Vi ønsker en pris på at få gravet en olietank fra 1967 på 2500 liter op, der er attest på at den skulle være tømt og afblændet i 1982. Vi har dog erfaret at udluftningsrøret stadig er der og at den er fyldt med sand. Hvis det er muligt, så er vi også interesseret i…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse