Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Jeg søger pris på tømning og afblænding af nedgravet olietank.

Hej. Jeg søger pris på tømning og afblænding af nedgravet olietank. Tanken er på 1500 liter, og der er ca. 170 liter tilbage. Ser frem til at høre fra jer. Mvh Simon, Fredericia

Uforpligtende tilbud ønskes på fjernelse af fritstående olietank.

Uforpligtende tilbud ønskes på fjernelse af fritstående oval 1200 liter olietank. Tanken indeholder maks. 100 liter olie, og er placeret på modsatte side af indkørslen mellem naboskel og tilbygning til venstre for stuehus. Såfremt tanken ikke kan fjernes i hel tilstand gennem have og låge samt to flisetrin, kan den skæres op på et tilstødende…

Har en nedgravet olietank, som jeg gerne vil have fjernet.

Forespørgsel: Har en nedgravet olietank på 6000 liter, som er renset for nylig. Vil gerne have den fjernet og erstattet af en regnvands opsamler. Mvh Peter, Frederiksberg

Vi har en olietank, som er nedgravet, der skal sløjfes.

Forespørgsel: Vi har en olietank (glasfiber) som er nedgravet, der skal sløjfes. Der ligger fliser som belægning. Claus, København

Test af tømt og afblændet olietank ønskes.

Test af tømt og afblændet olietank fra 1965 og tømt i 1987. Gerne drøfte nødvendighed. Er på 2500 liter. Kommunen har papirer fra tømningen, og står på BBR også. Jørgen, København

Jeg ønsker tilbud på tømning og bortskaffelse af nedgravet olietank.

Hej Fensmark. Jeg ønsker tilbud på tømning (rester / slam) og bortskaffelse af 1500 l nedgravet olietank med attest osv. Mvh Torben, København

Indendørs tank ønskes fjernet.

Forespørgsel: Pæn og ren 1200 liter indendørs tank som er rimelig nem at få ud fra bygningen. Uvist om der er noget i den. Jeg har aldrig brugt den. Den stod her da jeg overtog huset. Allan, Nakskov

Har en olietank over jord som skal fjernes og afblændes.

Forespørgsel: Har en olietank over jord, som skal fjernes og afblændes. Tror den er tom. Brian, København

Hvad vil det koste at lave en gensløjfning?

Hej. Vi er ved at købe hus med en nedgravet olietank i haven. Den er angiveligt sløjfet for 25-30 år siden, men dokumentation herfor findes ikke længere. Derfor vil vi gerne have lavet en gensløjfning af den. Info på tanken: Tank nr. 155209, Fabrikationsår : 1972, Rumindhold : 2.500 liter. Den ligger nedgravet i haven…

Vi har en gammel olietank, der skal bortskaffes hurtigst muligt.

Forespørgsel: Vi har en gammel olietank stående op af vores bygning, der skal bortskaffes hurtigst muligt. Olietanken er fritstående og formentlig kun med lidt gammel restolie i bunden. Kan I give et tilbud og en tidshorisont på opgaven? VH Peter, Hellerup

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse