Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Vi ønsker et tilbud på at få tjekket jordforureningen.
Vi er i huskøbsproces og har fundet ud af at der ligger en afblændet olietank på grunden fra 1967. Vi ønsker et tilbud på at få tjekket jordforureningen og et prisestimat på hvad det vil koste at på sigt få fjernet tanken. Venlig hilsen Emma, København
Pris på afsøgning af olietanke.
Hej Fensmark. Jeg har en handel, hvor jeg skal bruge en pris på afsøgning af olietanke (vi ved der er en, men købers rådgiver vil have undersøg om der ligger flere). Jeg skal derudover have tjekket om den/de er afblændet korrekt. Samt taget 2 jordprøver for at afklare om der er forurening omkring olietank. Det…
Tømme og fjerne en nedgravet olietank på 2500 liter.
Jeg vil gerne bede om tilbud for at tømme og fjerne en nedgravet olietank på 2500 liter i stål. Den skal fjernes ifm. etablering af fjernvarme. Venlig hilsen Christan, Hellerup
Nedgravet olietank der skal plomberes.
Har en nedgravet olietank der skal plomberes. Venlig hilsen Preben, Ballerup
Sløjfning af olietank i udhus.
Sløjfning af olietank i udhus. Lidt slam og olie i bunden, men ellers klar til fjernelse. Venlig hilsen Dennis, Helsingør
Vi skal have lavet en gensløjfning af vores olietank.
Vi skal have lavet en gensløjfning af vores olietank. Vi bor i Faxe kommune. Venlig hilsen Mads, Faxe
Pris for opgravning af 1500 liter olietank.
Vi har en 1500 liter olietank, som ligger nedgravet inde i vores carport. Hvis i skal tømme, skære den op og fjerne den, hvad vil prisen så blive for det? Venlig hilsen Torben, Billund
Eftersøgning af nedgravet olietank.
Vi har vores ejendom til salg. Der er i følge BBR en nedgravet olietank fra 1969, som skulle være afblændet i 1988. Vi er ikke bekendt med tankens placering. Venlig hilsen Christina, Slagelse
Vi skal have fjernet vores udvendige olietank.
Vi skal have tømt, rengjort og fjernet vores udvendige olietank. Den er fra 1998 og kan rumme 1500 liter. Der er 425 liter olie i tanken, som der ikke skal bruges af. Venlig hilsen Henrik, København
Eftersøgning og gensløjfning af olietank.
Vi er ved at købe et hus og kunne i den forbindelse godt tænke os, at få eftersøgt og gensløjfet olietanken. Venlig hilsen Anne, København