Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.
Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?
Venlig hilsen
Jacob, Aarhus
Andre har spurgt om:
Ønsker nedgravet 2200 l olietank renset og afblændet.
Forespørgsel: Ønsker nedgravet 2200 l olietank renset og afblændet / attest til kommune – pris ?? Mvh Jan, Faaborg
Vil I give et tilbud på at få min olietank sløjfet?
Forespørgsel: Jeg har en nedgravet (formodentlig 6000L) uregistreret Olietank. Den ser ud til at være glasfiberarmeret. Vil i give et tilbud på at få den sløjfet. ? Gert, Bjerringbro
Ønsker pris på sløjfning.
Forespørgsel: Ønsker pris på sløjfning – rensning af nedgravet olietank på 2.500 l samt efterfølgende opfyldning med sand efter kommunal syning. Ole, Gilleleje
Eftersøgning, tømning og sløjfning af olietank.
Forespørgsel: Ønsker tilbud på følgende: Primære tilbud: – Eftersøgning af tank inklusiv kontrol af eksisterende tanksløjfning (Tanken er nedgravet under græsareal). Sekundære tilbud: – Tømning af eventuelt restindhold. – Sløjfning af tank hvis eksisterende ikke er i orden. Nikolaj, København
Tilbud på: afblænding og afmelding af nedgravet olietank.
Forespørgsel: Tilbud på: Afblænding og afmelding af nedgravet olietank efter overgang til fjernvarme. Evt Opfyldning med sand, hvis nødvendig. Ca 1.500 liter tank (næsten tom) Tanken er lige foran huset, ud til vejen. Der er 40*40 cm. fliser over tanken. René, Lystrup
Olietank ønskes tjekket for olie og fyldt op.
Forespørgsel: Jeg vil gerne have et tilbud på vores olietank i haven, som vi gerne vil have tjekket for rester af olie og derefter fyldt op med sand. Med dertilhørende notat til fremsendelse til kommune. Claus, Værløse
Hvad koster det at få fjernet en olietank hos jer?
Forespørgsel: Hej vi har en olie tank som er en 1/4 fuld. Vi bygger nyt, så vi skal have den fjernet. Den står frit, så let at få væk. Hvad vil det koste hos jer? Kasper, Hørsholm
Jeg ønsker et tilbud på at lokalisere en olietank.
Forespørgsel: Jeg ønsker et tilbud på at lokalisere en olietank. Såfremt tanken findes, skal det dokumenteres om den er tømt osv. der er ingen dokumentation for at dette er sket da der blev indlagt fjernvarme for snart 30 år siden. Det drejer sig om en kugletank, placeret i hjørnet af en parcelhusgrund. 1/3 af det…
Bortskaffelse af tom fristående olietank i kælder.
Forespørgsel: Bortskaffelse af tom fristående olietank i kælder Jonathan, Grevinge
Jeg vil gerne have en pris på fyldning af gammel olietank.
Forespørgsel: Hej Jeg vil gerne have en pris på fyldning af gammel olietank samt attest på dette. Tanken er 30 år gammel, stål med glasfiber. Mvh Kristian, Hårlev