Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Eftersøgning og opgravning af 2 olietanke.

Eftersøgning og opgravning af 2 olietanke. Venlig hilsen Peter, Fåborg

Tilbud på sløjfning og bortskafning af tanken.

Jeg har en tømt fritstående Roug 1200 liter olietank i min garage som ønskes sløjfet / fjernet. Tanken er nem at komme til, og kan løftes væk når den er trukket ud af garagen – den står lige under tag 2 meter inde. Der er kun slam eller mindre rest tilbage i den. Jeg ønsker…

Rens og opfyldning af olietank.

Vil gerne have et tilbud på rens og opfyldning af olietank. Venlig hilsen Karin, Køge

Bortskaffelse af udendørs tank.

Inden vi kan få installeret luft-til-vand varmepumpe, skal vores udendørs tank bortskaffes. Kan i hjælpe? Venlig hilsen Anders, Roskilde

Tilbud på blænding af 2500 liter nedgravet olietank.

Jeg vil gerne forespørge om et tilbud på blænding af en 2500 liter nedgravet olietank, som er i brug. Adressen er i Ringsted kommune. Venlig hilsen Claus, Ringsted

Eftersøgning og gensløjfning af olietank.

Vi har en nedgravet olietank fra 1960, men er usikker på placeringen. Vi har en afblændingsattest fra 1981, men har brug for en genafblændingsattest, nu hvor vi skal sælge vores bolig. Venlig hilsen Morten, Helsingør

Eftersøgning og jordprøver af nedgravet olietank.

Jeg har købt et hus hvor der ifølge BBR er en nedgravet olietank. Vi er interesseret i at få lokaliseret olietanken og få klarhed omkring hvorvidt der har været forurening af jorden. Venlig hilsen Emil, Næstved

Tilbud på bortskaffelse af fritstående olietank.

Vi er interesseret i at få et tilbud på bortskaffelse, samt den nødvendige dokumentation og afmelding i forhold BBR. Olietanken er en overjordisk plasttank på 1225 liter af fabrikatet Titan, som er etableret i 2005. Venlig hilsen René, Skanderborg

Gensløjfning og jordprøver af AJVA olietank.

Vi har i forbindelse med en handel fået krav fra købers advokat omkring, at den tilstedeværende nedgravet olietank på vores ejendom skal gensløjfes og der skal tages jordprøver. Der er tale om en 2500 liters nedgravet tank fra AJVA i stål fra 1981. Hvad koster sådan en omgang i det hele? Venlig hilsen Frederik, Guldborgssund

Vi vil gerne have foretaget en gensløjfning.

Vi skal til at sælge vores hus og vil i den forbindelse gerne have foretaget en gensløjfning af den på ejendommen nedgravede olietank. Vi er bekendt med hvor tanken er nedgravet. Venlig hilsen Martin, Svendborg

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse